Værd at vide A-Z

Der kan være mange ting, man er i tvivl om, når man skal på ferie. Her har vi samlet de ting, der er vigtige at vide, når I skal afsted.

Aktiviteter
Det der generelt betegnes som “højsæson” i rejsebranchen er fra starten af juli til slutningen af august. Rejser I udenfor denne periode, må det påregnes, at nogle aktiviteter og pools er lukkede, eller at faciliteterne har begrænsede åbningstider. På feriesteder med aktiviteter, såsom tennis, fitness og wellness, vil det typisk koste ekstra, med mindre andet er angivet. Steder, hvor vi ikke har egne guider, vil aktivitetsprogrammerne blive afholdt af feriestedets animationsteam og er derfor ikke på dansk.

Baderegler
Når I er på ferie i udlandet, er der ligesom herhjemme en række forskellige regler og påbud. På langt de fleste feriesteder, er det forbudt at benytte badedyr og luftmadrasser i poolområdet. Visse feriesteder kræver også, at man bruger badehætte i poolen. Nogle feriesteder tillader ikke badeshorts, men kun badebukser. På visse strande og ved nogle poolområder skal der betales et gebyr for leje af liggestole og parasoller.

Beliggenhedsgaranti

På udvalgte feriesteder tilbyder vi beliggenhedsgaranti, hvilket betyder, at 2 familier mod et gebyr på kr. 150.- til kr. 250,- pr. bolig garanteres beliggenhed ved siden af eller overfor hinanden. Dette gælder på ferieboliger fra Roan, Go4Camp og Rent-a-Tent, på alle CenterParcs og på visse boligtyper på Weissenhäuser Strand.

Billeje

Billeje kan bestilles hos vores partner rentalcars.com. Her opnås markedets absolut laveste lejepriser. TIP: Brug et par hundrede kroner mere og få en større bil som har aircondition. Det kan være rigtig varmt at køre rundt i syden uden.

Best Buy

Best Buy er din garanti for det bedste køb. Vi giver jer både prisgaranti, tryghed og sikrer jer mod svigt fra feriestedernes side. Så er I garanteret, at jeres ferie bliver, som den er planlagt. I får sikring mod uforudsete udgifter og gebyrændringer, svigt og mangler på feriestedet og mod en evt. konkurs af feriestedet.

Bestilling

Du bestiller din ferie på friferie.dk eller på tlf. 7015 4141. Læs mere om bestilling på friferie. dk/bestillingafferie Når ferien er bestilt, modtager I en bekræftelse og en faktura på mail. Inden 24 timer betales 1. rate eller er der mindre end 8 uger til ankomst, betales hele beløbet med det samme. Når I har betalt, modtager I en betalingsbekræftelse. Faktura skal være slutbetalt senest 8 uger før ankomst. Når fakturaen er slutbetalt, modtager I lejebevis/ voucher med alle de vigtige informationer som ankomst- og afrejsetidspunkt. Husk, at I skal printe lejebevis/voucher ud og tage det med til feriestedet. I modtager alt på mail, og skulle I ønske det tilsendt med post, opkræver vi et forsendelsesgebyr på kr. 165,-. Har I bestilt cruise vil I få tilsendt endelige rejsedokumenter før afrejse.

Boligen

Med hensyn til ferieboliger i syden, kan det siges, at jo længere sydpå I kommer, des enklere er de indrettet. Basisting såsom bestik og service er der selvfølgelig. Skal I bruge en hvidløgspresser, er det en god idé at medbringe den hjemmefra. Husk, at på visse feriesteder kan de enkelte boligers indretning variere, da mange er privatejede. Der hvor ferieboligens areal er angivet, er dette inkl. evt. balkon eller terrasse. Ankommer I flere personer end der er bestilt til, har feriestedet ret til at opkræve ekstrabetaling eller afvise de ekstra personer.

Bus
Når I rejser med Badebussen, skal I være opmærksomme på, at mødetiden er senest 20 minutter før afgang. Der kan forekomme skift undervejs, og vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i køreplanen i både ind- og udland.

Cruise
Når I køber cruise hos friferie.dk, opkræves obligatoriske drikkepenge, som betales direkte på skibet EUR 9 pr. voksen pr. dag og EUR 4,5 pr. barn (ml. 4-14 år hos Costa og 4-12 år hos MSC) pr. dag. På cruises efter 1/6 2016 med Costa er priserne hhv. EUR 10 og EUR 5. På Cruise i Caribien EUR 9 pr. barn (MSC i Caribien 12 USD). Børn under 4 år er gratis. Parkering koster fra € 10/pr. dag. Se mere i friferie.dks lejebestemmelser. Vi tager forbehold for eventuelle prisstigninger.

Depositum på feriestedet

Langt de fleste feriesteder opkræver et depositum ved ankomst. Som oftest tages der et aftryk af et kreditkort, men nogle feriesteder kræver stadig, at der lægges kontanter. Beløbet vil ofte svare til mellem kr. 1.000,- og kr. 2.000,- i den lokale valuta. Depositum er altid et anliggende mellem gæsten og feriestedet, så friferie. dk kan ikke stilles til ansvar for et eventuelt ikke tilbagebetalt depositum.

Energiomkostninger

Energiomkostninger skal kun betales på nogle enkelte feriesteder. Det nøjagtige beløb er angivet ved ferieboligens beskrivelse.

Ferieboligen

Generelt vil I opleve, at jo længere sydpå I kommer, des enklere er ferieboligerne indrettede. Der er selvfølgelig de helt basale ting som bestik og service. Skal I f.eks. bruge en hvidløgspresser, er det dog en god idé at medbringe den hjemmefra. På nogle feriesteder kan de enkelte ferieboligers indretning variere, da mange er privatejede. Der hvor ferieboligens areal er angivet, er dette inkl. evt. balkon eller terrasse. Ankommer I flere personer, end der er bestilt til, har feriestedet ret til at opkræve ekstrabetaling eller afvise de ekstra personer.

Fly
Vi tilbyder også flyrejser og kan hjælpe med fly til sommerferien. Bestil på friferie.dk eller ring på 7015 4141.

Grill
Mange steder er det tilladt at grille, dog altid med forbehold for ændringer. Hvis der f.eks. opstår tørke, kan forbud mod at grille gives uden varsel. Vi gør samtidig opmærksom på, at loven også kan ændres vedr. grill, og friferie.dk kan ikke holdes ansvarlige for sådanne ændringer.

Hunde

Hvis menneskets bedste ven skal med på ferie, skal I selv sørge for at orientere jer om, hvilke regler der gælder i de enkelte lande. Det skal altid oplyses ved bestilling af ferien, hvis hund medbringes. Den endelige accept gælder først, når feriestedet er orienteret og har accepteret. Vær opmærksom på, at der kan være ferieboligtyper, hvor hunde ikke er tilladt for vores gæster, selvom andre gæster må medbringe hunde i andre ferieboligtyper.

Insekter

På mange feriesteder ydes en ihærdig indsats for at holde antallet af insekter nede ved at sprøjte med insektgift et par gange om ugen. Det er selvfølgelig ikke farligt, men det anbefales at tage håndklæder og lignende ind, da det kan klistre en smule. Spørg i receptionen, hvornår der sprøjtes. Der er også mulighed for, at der er myrer og andet kravl, men det er desværre hverken noget vi eller feriestedet er herrer over. Vi kan derfor ikke holdes ansvarlige for gener i denne forbindelse.

Internet/WIFI

Vi har mærket de feriesteder og de ferieboliger, hvor der er adgang til trådløst internet. Båndbredden er oftest ikke som hjemme, og den samme forbindelse anvendes af mange andre gæster. Forvent derfor at den trådløse adgang primært kan bruges til at tjekke mail og besøge enkle hjemmesider og ikke til at spille online, streame film eller lignende.

Kurskat/Turistskat

På en del feriesteder (især i Italien, Kroatien, Slovenien, Østrig, Tyskland og Frankrig) opkræves en lokal turistskat, der går til vedligeholdelse af området. Kurskat/turistskat opkræves typisk på feriestedet. Skatten svarer ca. til kr. 3,- til kr. 15,- pr. pers. pr. nat. Da kurskat/ turistskat er relativt små beløb, fremgår de ikke af prisskemaet eller ferieboligens beskrivelse. I kan få beløbet oplyst ved at ringe til os. Såfremt kurskat/turistskat skal betales, vil det fremgå af bekræftelsen og lejebeviset.

Lejebestemmelser

Se lejebestemmelser for friferie.dk her!

Bestillingsregler: Bestilling af pakkerejser bekræftes ved jeres indbetaling af 1. rate eller det fulde beløb. Beløbet skal være os i hænde indenfor 6 timer ellers bortfalder aftalen. Ved bestillinger som kun indeholder fly, forfalder hele beløbet til betaling på bestillingstidspunktet. Ved køb af ændrings- og afbestillingsret i forbindelse med bestillingen, forfalder denne til betaling samtidig med betaling af 1. rate. Hele beløbet forfalder til betaling, hvis bestillingen er foretaget via vores hjemmeside og indeholder fly. Ved bestilling betales 1. rate med kr. 910,-/ uge for beløb under kr. 5.000,-. Er beløbet over kr. 5.000,- betales kr 1.820,-/uge. Ved bestillinger foretaget ved personlig betjening, som indeholder flytransport udgør 1. rate kr. 1.500,-. pr. person. Restbeløbet betales senest 8 uger før ankomstdagen.

Motorveje

I Holland og Belgien skal der ikke betales motorvejsafgift. Det skal der derimod i Tyskland (fra 2016) Italien, Frankrig, Østrig, Spanien, Slovenien og på enkelte motorveje i Ungarn. I Østrig, Schweiz, Tjekkiet og Slovakiet skal I betale vejafgift i form af et mærkat, der sættes i forruden. Disse mærkater købes ved grænseovergange eller på større tankstationer. Det kan anbefales at købe Vejdirektoratets Europa Guide, hvor I finder alle relevante oplysninger om kørsel og motorvejspriser i Europa. Guiden kan købes på de fleste tankstationer herhjemme og koster ca. 90 kr.

Pakkerejser/fly
Bestillingsregler:
Bestilling af pakkerejser bekræftes ved kundens indbetaling af 1. rate eller det fulde beløb. Beløbet skal være friferie.dk i hænde straks (senest 24 timer efter bestilling). Er beløbet ikke friferie.dk i hænde indenfor 24 timer bortfalder aftalen. Ved bestillinger som kun indeholder fly, forfalder hele beløbet til betaling på bestillingstidspunktet. Ved køb af afbestillingsforsikring i forbindelse med bestillingen, forfalder denne til betaling samtidig med betaling af 1. rate. Hele beløbet forfalder til betaling, hvis bestillingen er foretaget via vores hjemmeside og indeholder fly. Bestilles rejsen mere end 8 uger før 1. lejedag betales 1. rate med 1.000 kr. pr. bolig, hvis der ikke indgår fly. Ved bestillinger fortaget ved personlig betjening, som indeholder flytransport udgør 1. rate 1.500 kr. pr. person. Restbeløbet betales senest 8 uger før ankomstdagen.

Parkering
Til hvert feriested er der angivet parkeringsforhold. På de fleste feriesteder er der én gratis p-plads tilknyttet ferieboligen, og har I flere biler med, koster det ekstra. Der, hvor det koster penge at parkere, skal der altid afregnes med feriestedet, og p-pladser kan ikke reserveres på forhånd. Vær opmærksom på, at skader på bilen som følge af nedfaldne kogler m.m. er udenfor friferie.dk’s indflydelse, og derfor ikke kan gøres til genstand for en reklamation.

Pas, visum, papir
I skal stadig medbringe pas ved rejser i Europa. Alle rejsende skal have eget pas og mange lande kræver at dette skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemkomst. Tjek om det er gyldigt! Ikke-skandinaviske statsborgere bør i god tid undersøge, om der kræves visum, ikke kun til det land, hvor ferien skal holdes, men også til de lande der køres igennem. Det samme gør sig gældende, hvis man har købt en flybillet og gælder også i de lande, hvor man skal mellemlande. Husk også at medbringe bilens registreringsattest (den grønne).

Prisgaranti
Vores prisgaranti TOTAL PRISGARANTI er gældende indtil 7 dage efter bestillingen og ved bestilling senest 30 dage før ankomst, og gælder hvis I finder samme feriebolig i samme periode, ledig til en lavere pris hos en anden dansk, udenlandsk ferieboligudlejer, rejsearrangør eller hos feriestedet selv. Vi sætter da vores pris ned og udbetaler prisdifferencen. Bemærk venligst, at prisgarantien IKKE er gældende på campingferie, da en direkte sammenligning af produkterne IKKE er mulig.
Læs mere om TOTAL PRISGARANTI her

Rejseforsikring

Vi anbefaler, at I tegner en forsikring inden afrejsen. Hvilken type forsikring, I skal have, afhænger af, hvilket land I rejser til. I er altid velkomne til at kontakte os for nærmere info..

Siesta

Siesta er det tidspunkt midt på dagen (typisk fra kl. 13-16), hvor næsten alt lukker ned, og folk ofte tager sig en lur. Det betyder, at der er længere åbent om aftenen.

Skiftedag

Langt de fleste steder har, specielt i højsæsonen, skiftedag om lørdagen. Ankomsttidspunktet vil typisk være mellem kl. 15 og 20, men det præcise tidsrum er altid angivet på lejebeviset. Ankommer I senere, skal I tage kontakt direkte til feriestedet og aftale med dem, hvordan I får jeres nøgle. På afrejsedagen skal de fleste ferieboliger forlades kl. 10.

Slutrengøring

På stort set alle feriesteder, skal der betales for obligatorisk slutrengøring. Det betales ofte hjemmefra, så I undgår uforudsete udgifter på feriestedet. På nogle feriesteder kan I vælge, om I vil betale for rengøringen eller gøre det selv. På andre feriesteder er der ikke andre muligheder end at gøre det selv. Uanset hvad, skal ferieboligen altid forlades i ryddelig stand, affaldet skal fjernes, og der må ikke stå opvask. Det er almindelig høflighed overfor andre mennesker. Det er meget vigtigt at understrege, at er I utilfredse med rengøringen ved ankomst til feriestedet, skal I omgående henvende jer i receptionen. Feriestedet har også altid ret til at opkræve betaling for slutrengøring, hvis dette ikke er gjort tilfredsstillende.

Standard for senge

Vær opmærksom på, at der i mange ferieboliger sydpå benyttes etagesenge eller sovesofaer, udover de normale enkelt- og dobbeltsenge.

Stjerneklassificering

Vores feriesteder er kategoriserede efter det internationale stjernesystem. De skal tages for det, de er, nemlig en indikation af, hvad der kan forventes af feriestedet. Det kan variere fra land til land med hensyn til standard, og de skal kun bruges som en rettesnor inden for det enkelte land/område. Der findes ikke en officiel klassificering for ferielejligheder, det er derfor feriestedets egen og vores vurdering.

Støjniveau

På større feriesteder med mange turister må der påregnes et vist støjniveau. Det kan være alt fra andre gæster, aktivitetsprogrammer, restauranter, diskoteker til barer på feriestedet. Specielt aftenunderholdningen kan være støjende, men trods alt ikke til senere end ca. kl. 23. Derudover kan der på feriesteder, som ikke direkte beskrives som rolige, forekomme trafikstøj fra lokaltrafikken. Alt ovennævnte er udenfor friferie.dk’s indflydelse, og vi kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle gener i forbindelse med dette.

Sådan kommer I frem

På jeres lejebevis finder I feriestedets adresse, samt koordinater, der ligesom adressen kan tastes direkte ind i en GPS. Har I ikke en GPS, kan I på maps.google.dk lave en rutebeskrivelse ned til feriestedet. Vi er selvfølgelig også behjælpelige med en rutebeskrivelse, hvis I ønsker det. Men husk, stol aldrig blindt på en GPS og husk at have jeres sunde fornuft med.

Tilbud

Langt de fleste rejser 1 uge på ferie, men feriestederne vil rigtig gerne have, at man bliver lidt længere. Derfor er der ofte gode rabatter at hente hvis I vælger at rejse 2 uger eller mere. Det er altid angivet ved de enkelte feriesteder, hvilke rabatter der er gældende og i hvilke perioder.  Vær opmærksom på, at det altid er de billigste nætter, der fratrækkes prisen, og at der visse steder er et begrænset antal pladser til ”tilbuds” pris.

Udstedelsesgebyr

Bor I 5 nætter eller mindre tillægges DKK 35,- pr. pers. Bor I 6 nætter eller mere tillægges DKK 65,- pr. pers. For cruise tilkommer et udstedelsesgebyr på DKK 165,- pr. pers.

Unge under 25

Vær opmærksom på, at hvis alle rejsedeltagere er under 25 år, kan der være feriestedet, som ikke accepterer reservationen. Kontakt os derfor altid, hvis I er i tvivl eller har spørgsmål.

Wellness

Mange af vores feriesteder tilbyder lækre wellness-områder, hvor I kan slappe af. Bemærk venligst, at wellness-behandlinger og adgang til områderne kan koste ekstra. Det fremgår ikke af kataloget. Vi gør samtidig opmærksom på, at man mange steder i Tyskland og Østrig har wellness-områder, hvor I ikke må benytte badetøj, og flere steder er aldersbegrænset.

Ønsker

Rigtig mange gæster har forskellige ønsker til beliggenhed, og vi skal nok sørge for, at alle ønsker bliver formidlet videre til det pågældende feriested. Det er dog vigtigt at understrege, at vi aldrig garanterer ønsker, og vi kan derfor ikke stilles til ansvar for, hvis det ikke kan opfyldes. De ønsker, I har, skal oplyses ved bestilling af jeres ferie og vil stå på det endelige lejebevis.

 
DANSK FRI FERIE som startside
Tilføj DANSK FRI FERIE til dine favoritter