Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Vandlande i Jylland
Det er nemt at tage i feriecenter med vandland i Jylland i skønne omgivelser med mange oplevelser og aktiviteter. Badeland er for hele familien, for her får I både wellness, spa, sjove vandrutsjebaner og bølgepools. Samtidig holder ferie i familiens skød og oplever Jyllands smukke natur med brede, hvide sandstrande og store grønne skove. Badelandene er sprængfyldt med aktiviteter hele året rundt, og I får rig mulighed for at mærke sus i maven. Glæd jer til at komme afsted på en uforglemmelig badelandsferie i Jylland!

Jyllands bedste badelande

Ferie i Jylland

En badelandsferie i Jylland tilbyder fantastiske badelande, et hav af muligheder og er den perfekte feriedestination, hvor I kan koble af uden at skulle rejse langt. I Jylland får I både hvide sandstrande, den jyske hede, store skove, forlystelsesparker, dyreparker og byer med kultur, museer og shoppingcentre. 

  • I Aarhus får I kunst-, kultur- og kulinariske oplevelser for alle pengene. Besøg kunstmuseet ARoS eller Moesgaard Museum lidt uden for Aarhus, som er et oplevelsesrigt museum, hvor I kan blive meget klogere på Danmarks historie. Når I er i Aarhus, skal I også lægge vejen fordi Den Gamle By, hvor I får autentiske oplevelser fra gamle dage. 
  • Tæt ved Vejle i byen Jelling kan I opleve Harald Blåtands kongsgård fra vikingetiden med de to gravhøje, Nord- og Sydhøjen, samt se den berømte Jellingesten. 
  • Besøg også den charmerende by Ebeltoft med sine gamle, skæve brostensbelagte gader og små hyggelige huse, og hop om bord på Fregatten Jylland.

Badelandsferie i Nordjylland
Nordjylland er kendt for sin unikke natur, og det er ikke uden grund. I Nationalpark Thy får I den rå natur at opleve, og i parken kan I blandt andet besøge Klitmøller med surferparadiset Cold Hawaii eller tage på cykel-, vandre- eller fisketure.  Tag til det nordligste punkt i Danmark ved Skagen og mærk bølgerne slå ind i dig fra to farvande på én gang. Derudover er det værd at besøge sommerparadiset Løkken og kulturskatten Aalborg, med mange forskellige kulinariske oplevelser. Aalborg Zoo, Fårup Sommerland, eller Danmarks største akvarium Nordsøen Oceanarium er også på listen over steder at besøge.

Badelandsferie i Vestjylland
Langs den kilometerlange Vesterhavskyst er der oplevelser for hele familien. Foruden at bruge mange timer på stranden, kan I klappe og røre ved dyrene i Jyllands Park Zoo. Besøg den ældst kendte bondegård i Danmark på Frilandsmuseet Hjerl Hede og hop ombord på damptoget. I JyllandsAkvariet kan I undersøge dyrene fra Nordsøen og Limfjorden eller komme med på traktorsælsafari. Kom tilbage til år 900 i vikingetiden ved Bork Vikingehavn og vær viking for en dag. I kan også tage lidt mod syd på en smuttur til havnebyen Esbjerg eller Ribe, eller op mod nord til hvide sande og den smukke Ringkøbing Fjord.  

Badeland i Jylland

Det mest populære badeland i Jylland er Landals feriecenter Seawest, som ligger i Nørre Nebel. Her får børnene timevis af sjov, og de vil elske de to store vandrutsjebaner på 110 og 115 m, svømmeturene i poolen, modstrømskanalen, bølgebassinet og vandkanonerne. I badelandet får I også børnebassin med to små rutsjebaner for de mindste og 3 spabade, hvorfra forældrene kan holde øje med børnene, mens de slapper af. Afslapning kan I også få i det store wellnessområde med skønhedsbehandlinger og massage.

Andre populære feriecentre i Jylland er:

  • Søhøjlandet i Gjern ved Silkeborg, hvor I får både vandrutsjebane, svømmebassin, børneområde, spabad og sauna. Udenfor badelandet indbyder det bakkede landskab til cykel- og vandreture.
  • Rønbjerg Feriecenter ved Limfjorden ligger i et skønt naturområde og badelandet har en masse aktiviteter og et stort legeland.  
  • Badelandet Fiskenæs Marina Enjoy Resorts ligger i naturskønne omgivelser, og I får både bøgeskov, bølgen blå og det bedste badeland i Sønderjylland. I badelandet kan I suse ned af den 50 m lange vandrutsjebane eller kravle op ad klatrevæggen og springe tilbage i vandet.

Aktiviteter til lands og vands

Når I tager til Jylland på badelandsferie, indbyder områderne også til mange aktiviteter i den danske natur. 

  • Oplev Vesterhavskysten, som er Vestjyllands kendetegn, hvor ingen dage ved havet er ens!
  • Besøg den unikke lavvandede fjord, Ringkøbing Fjord, og Hvide Sande med eventyrlige klitter og smukke hvide sandstrande. 
  • Ud mod Kattegat kan I gå på opdagelse i den frodige Mols Bjerge Nationalpark omkranset af strande. 
  • I Gjern er der anlagt en kunstig skibakke, hvor det er muligt at stå på ski hele året rundt, så det er det perfekte sted at lære børnene at stå på ski. 
  • På Djursland finder I Nordens største sommerland, Djurs Sommerland, med en masse sjove forlystelser. 
  • Udforsk dyrene i Randers Regnskov, Ree Park Safari, Skandinavisk Dyrepark og se hajer i Kattegatcentret ved Grenaa. 
  • Det er også oplagt at besøge Legoland i Billund, som er et stensikkert hit hos børnene. 
  • Tag til den idylliske by Gråsten i Sønderjylland og besøg Gråsten Slot, slotshaven og slotskirken. 
  • I Nordborg finder i den moderne oplevelsespark Universe med naturvidenskab, teknologi og virtuelle oplevelser.

Meget mere end et badeland

Vandlandene er meget mere end badeferie, og byder på en masse sjove aktiviteter, som I kan begive jer i kast med. Prøv en masse forskellige sportsgrene, dyst mod hinanden og find familiens stærkeste mand.

I Rønbjerg kan de mindste fx slå sig løs i legelandet, Funnyland, de ældre kan prøve kræfter med 3D laser game, bueskydning og klatrevæg. Hele familien kan samles om bowling, minigolf, fodboldgolf eller tage på sælsafari ved Livø. Hvis familiens vandhunde ikke har fået adrenalin nok, kan de vise deres mod på wakeboardbanen, hvor I får fart, vand og adrenalin for alle pengene. Efter sådan en tur, kan I få brug for en tur i wellnessområdet og en god massage.