Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232

Landal Badeland Seawest

Børnepool
Bølgebassin
Indendørs legeland
inklusiv
Stor vandrutsjebane
rørvandrutsjebane
Aktivitetskalender
hele sæsonen, begrænset i lavsæson
Babypool
Kom på ferie til Landal Seawest feriecenter
Midt i Vestjyllands dejlige natur finder I det herlige feriecenter Landal Seawest. Feriecentret tilbyder moderne ferieboliger med bekvemmelige faciliteter, hvor familien kan samles i hyggelige rammer. Derudover byder Landal Seawest på vandland samt spændende, afslappende og sjove aktiviteter for hele familien. Det tropiske badeland, store legeland, wellness, sportsaktiviteter, klatrevæg og underholdning er garanti for for en eventyrlig og oplevelsesrig familieferie på Landal Seawest. Desuden ligger feriecentret tæt på skøn natur, dejlige strande og spændende byer.
Fakta om indkvartering
Børnepool
Bølgebassin
Indendørs legeland
inklusiv
Stor vandrutsjebane
rørvandrutsjebane
Aktivitetskalender
hele sæsonen, begrænset i lavsæson
Babypool

Velkommen til Landal Seawest

Tropisk badeland for alle

Seawest ligger i Nørre Nebel i Jylland og råder over et væld af aktiviteter, sjove oplevelser og afslappende faciliteter, som bl.a. det tropiske badeland, der er et stort hit blandt feriecentrets gæster. Her kan I bruge mange timer på leg, badning og afslapning i tropiske omgivelser, som emmer af sommerstemning. 

Børnene kan more sig i mange timer i det sjove vandlands store rutsjebaner og bølgebassin, alt imens de voksne kan nyde det dejlige varme vand og badelandets spabade.

Sjove aktiviteter og tæt på strand

Feriecentret Seawest sportsaktiviteter og underholdning, heriblandt fitness, minigolf, bowling og boldsport (mod betaling)  i den store sportshal. Endvidere er der aktiviteter for børn i alle aldre – både legerum til de helt små, et stort legeland (mod betaling), et hyggeligt værksted og forskellige børnearrangementer.

Knap 5 km fra badelandet finder I også nogle af Danmarks bedste sandstrande, som strækker sig helt fra Hvide Strande til Blåvandshuk. Disse strande er perfekte til både badning og lange gåture langs de omkransende klitter. 

Nyd dine måltider på Seawests skønne spisesteder

På Seawest er der sørget for, at jeres familie har nogle gode valgmuligheder, hvad angår mad og drikke. I restauranten, Brasserie Seawest, kan I vælge mellem en lang række klassiske retter, stenovnsbagte pizzaer eller Bollo-buffetten for børn. Maden er lavet med øje for lokale råvarer og økologi, og grillretterne tilberedes i den kulfyrede ”Josper-grill”, så der er fokus på kvalitet og smag i alle retter. 

I kan også stille den lille sult i snackbaren, hvor I kan få et hurtigt og let måltid mellem aktiviteterne. Snackbaren ligger ud mod legepladsen, og maden kan nydes på de udendørs siddepladser. Der er også direkte adgang til snackbaren fra badelandet, så der er rig mulighed for at få lidt mad eller drikke, mens børnene leger og bader.

Gode indkøbsmuligheder og madlavning i lejlighed

På Seawest er I godt dækket ind med mad, drikke og dagligvarer. I Seawest Parkshop kan I finde de vigtigste fornødenheder til ferien, og I kan bl.a. købe friskbagte rundstykker fra det lokale bageri og et stort udvalg af frugt og grøntsager, som gør det nemt at tilberede et hurtigt måltid i ferieboligens køkken.

Lidt om området

Foruden Seawests egne aktivitetstilbud, underholdning og faciliteter byder området på masser af spændende oplevelser. Der er rig mulighed for at få en aktiv ferie med et væld af sjove aktiviteter. Blandet andet byder området på cykelruter, vandreruter, fiskeri i hav og fjord, windsurfing og golf. 

Endvidere er der ikke langt til de zoologiske haver Blåvand Zoo og Givskud Zoo og ej heller til sjove forlystelsesparker, som Legoland. I kan også besøge de spændende og hyggelige omkringliggende byer, såsom Ribe og Nymindegab. Seawest er omringet af den billedskønne vestjyske natur med flotte skove, klitplantager, safari, søer og strand, som er oplagt til udflugter, spadsereture og aktiviteter.