Denne hjemmesider er ikke længere understøttet i Internet Explorer.
Venligst åben siden i Microsoft Edge, Google Chrome, Firefox eller Safari.
Kan vi hjælpe?
7015 3232
Splash område
Indendørs legeland
Stor vandrutsjebane
Antal: 3
Aktivitetskalender
Badelandscafe
Indendørspool
Tropisk badeland nær Berlin
Velkommen til badelandet Tropical Islands - et paradis med vandland ikke langt fra Berlin. Når I træder ind i feriecentret Tropical Islands, glemmer I helt det triste og grå, for her er grønne palmer, turkisblåt vand og sjov for alle pengene! I kan suse afsted i vandrutsjebaner og slappe af i himmelske omgivelser - Tropical Islands er en oplevelse i særklasse. Så tag en forlænget weekend eller miniferie til troperne, hvor I tilmed kan kombinere med et besøg i storbyen Berlin.
Fakta om indkvartering
Splash område
Indendørs legeland
Stor vandrutsjebane
Antal: 3
Aktivitetskalender
Badelandscafe
Indendørspool

Velkommen til badelandet Tropical Islands

Om Tropical Islands

Brug en dag, forlænget weekend eller snup en miniferie i det fantastiske badeland, Tropical Islands, som er et feriecenter for hele familien med mange sjove badeaktiviteter. 

Vandlandet ligger blot 60 km fra pulserende Berlin, så det er oplagt at kombinere med storbyferie. Badeland, boliger og aktiviteter er omgivet af natur, så det er det perfekte sted for både afslapning og aktiviteter i den friske luft. 

Bo enten i hyggelige feriehuse udenfor Domen eller i værelse inde hvor det hele sker, nemlig i selve Domen. Bor I udenfor Domen er der ca. 10 minutters gå gang til badelandet. Dog kan I også komme dertil med den gratis shuttlebus (linie H) eller i bil (mod gebyr). 


I kan altid kontakte os, hvis I vil høre mere.

Tropisk badeland

Det store indendørs badeland bliver kaldt Tropical Sea, og det er ikke uden grund. Badevandet er 28 °C varmt og den 200 meter lange pool har en tilhørende sandstrand, hvor I kan ligge på solsenge og bygge sandslotte. 

Indendørs finder I også den magiske Lagoon med 32 °C varmt vand, grotte og vandfald, som skaber en rigtig junglestemning sammen med de tropiske planter.

Tropical Islands' autentiske udendørs pool, "Amazonia", er et stort område med masser af vandsjov hvor I nyder solen.

I finder børnepool både indendørs og udendørs på stedet med diverse vandlegetøj til børnenes sjov. 

Jungle Splash

Tropical Islands byder også på sit helt børnevandland, som hedder Jungle Splash. Her er vandrutsjebaner, hvor de mindste kan boltre sig, mens de voksne ligger i solstolene og slapper af.  Glæd jer til at opleve denne fantastiske tilføjelse til Tropical Islands gennemførte tema!

Aktiviteter og vandrutsjebaner

Tropical Islands har Tysklands højeste vandrutsjebanetårn, som er hele 27 meter højt og byder på mavekildrende ture for alle familiens medlemmer. Med fire forskellige vandrutsjebaner får I mange forskellige ture at prøve, hvor der er alt fra hyggelig familierutsjebane til højhastigheds-vandrutsjebane med en topfart på op til 70 kilometer i timen.  

I kan også tage i regnskoven, flyve i luftballon over Tropical Sea, spille minigolf, dyrke sport, nyde afslapning i wellnessafdeling med massage eller andre behandlinger og børnene kan få mange sjove timer i børneklub.  

Spisesteder og indkøb

Tropical Islands har selvfølgelig også tropiske drinks og international spise, som I kan nyde i tropiske omgivelser. I finder mange forskellige muligheder og kan spise a la carte på restaurant eller i stedets Food Court. 

Derudover er der også loungeområder, som I kan slappe af i. Tag en gåtur ned ad shoppingboulevarden og find tøj, slik, yoghurtis og meget andet.  

Prøv den spritnye og verdens længste Double Racer rutsjebane

Tropical Island kan netop slå dørene op til deres store nyhed, nemlig deres Double Racer rutsjebane. Banen er mere end 200 meter lang og du kan endda følge din konkurrents fremskridt, men husk, kun den hurtigste igennem rutsjebanen vil gå derfra som en vinder af konkurrencen. Rutsjebanen er godkendt til børn over 12 år og en højde på 1,20 meter. Rutsjebanen er verdens længste Double Racer og kan give enhver sved på banen i en vaskeægte head-to-head konkurrence.


Verdens største indendørs regnskov

Forestil dig at træde ind i en frodig regnskov, høre fuglenes kvidren og mærke den fugtige luft omkring dig. Men i stedet for at være i hjertet af Amazonas, er du faktisk indendørs, i Tropical Islands' betagende regnskov, den største af sin slags i verden.

Med over 50.000 planter fordelt på 600 arter strækker denne grønne oase sig over et imponerende område. Blandt disse findes omkring 20.000 træer, buske og jordbundsplanter, hvoraf nogle træer rager op til 18 meter højt, genskabende den ægte regnskovsatmosfære.

Ud over den frodige vegetation er der også et rigt dyreliv. Fra skildpaddernes rolige bevægelser i mangrovesumpen til den elegante færd af flamingoer, araer og papegøjer. Derudover kan du nyde synet af farvestrålende fisk, der svømmer omkring.

Tropino Kids Club

Tropino Kids Club er et sandt paradis for familiens mindste. Her kan de boltre sig i et stort klatre område, skyde med skumbolde i en softball arena, lege med XXL legoklodser, køre på go-cart bane og meget meget mere. 

Bemærk, at flere af aktiviteterne er mod et ekstra gebyr.

AMAZONIA - et poolområde med blandt andet surf simulator

Når I besøger Tropical island er det nu muligt at besøge udendørsområdet AMAZONIA. Her kan du fx prøve balancen af på et surfbræt. Det er næsten som at være på Hawaii, når I kaster jer ud i bølgemaskinen med et surfbræt under fødderne. Aktiviteten er mod et gebyr og bookes på stedet. Derudover skal man være fyldt 8 år og kunne svømme for at prøve Pororoca. 

Udendørs området har forskellige åbningstider hen over sæsonen og I skal være opmærksomme på, at i perioden april til november er det hele området som holder åbent, hvor det fra ca. november til april kun er year-round poolen og Whitewater River, som er åben afhængig af vejret. 

1/1-28/3 - mandag til søndag kl. 11-15:45

29/3-15/5 - mandag til søndag kl. 10-19:45

16/5-31/8 - mandag til søndag kl. 10-21:45

1/9-30/9 - mandag til søndag kl. 10-19:45

1/10-31/12 - mandag til søndag kl. 11-15:45