Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
Ring til os
70 15 41 41

Smag på Bornholm

Lækre smagsoplevelser på Solskinsøens restauranter

Smag på Solskinsøen

Når turen går til Bornholm, er der rig mulighed for at få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige på en af øens mange, fantastiske restauranter. Solskinsøen huser skønne restauranter, som med garanti vil gøre jeres tur til Bornholm til noget helt særligt.

Danmarks Dejligste Ferieø byder på restaurantbesøg, hvor I kan opleve alt fra fin gourmetmad til lette retter og moderne husmandskost. Fælles for mange af restauranterne på Bornholm er, at råvarerne så vidt muligt er lokale for både at passe på miljøet og hjælpe lokalsamfundet på hele øen i søen.

Nyd de smukke udsigter, kulinariske oplevelser og retter tilberedt med lokale, bornholmske råvarer på restaurantbesøg, I sent vil glemme.  

Helårsåbent
Svaneke Bryghus

Selvom navnet udelukkende antyder, at der er øl på menuen på Svaneke Bryghus, er kvalitet og råvarer i højsædet, når I bestiller en ret på Svaneke Bryghus. Hjemmelavet mad fra bunden, lokale råvarer og flere retter smagt til med øl, sikrer en fantastisk oplevelse.
I bryghusets hyggelige lokaler, som emmer af lækker specialøl, kan I finde noget til enhver smag til både frokost og aften. 

Adresse: Svaneke Torv 5 , 3740 Svaneke

Det Gamle Posthus

På Det Gamle Posthus er det muligt at få serveret både frokost og aften. Her er maden klassisk men moderne, menuen simpel og råvarerne lokale og efter sæson. Det Gamle Posthus er med i Regional Madkultur Bornholm, hvor der er fokus på brug af sæsonens råvarer fra lokalområdet. Året rundt er det muligt at aflægge besøg på Det Gamle Posthus, og vil man være sikker på at få plads, anbefales det at bestille bord i forvejen. 

Adresse: Kirkegade 8,3770 Allinge

Michelinstjerne
Restaurant Kadeau

Kadeau er en michelin-restaurant, hvor der serveres moderne måltider tilberedt fra bunden og af gode, lokale råvarer. Kadeau kan kategoriseres som fine-dining, og leverer altid spændende menuer og måltider med udsøgt afbalanceret vin- eller juicemenu. Restaurantens smukke beliggenhed og afslappede stemning danner rammerne om en fantastisk smagsoplevelse, når turen går til Bornholm. 

Adresse: Baunevej 18, Åkirkeby

Lassens Restaurant

På hyggelige Stammershalle Badehotel ligger Lassens Restaurant. Her er maden inspireret af det franske køkken, og menuen afstemmes efter årstid og består så vidt som muligt at lokale råvarer. I restauranten er det muligt at bestille menuer, der allerede er sammensat af køkkenet, eller a la carte fra kortet. Til måltiderne er det muligt at bestille vin fra et udvalg af primært franske vine.

Adresse: Sdr. Strandvej 128, Stammershalle, Gudhjem.

Røgeri
Gudhjem Røgeri

Det et et must at få serveret den klassiske bornholmske ret, Sol Over Gudhjem. Retten kan med fordel nydes på Gudhjem Røgeri, hvor den kun er en blandt mange på menuen. Gudhjem Røgeri fungerer som både restaurant og butik, hvor lækre røgvarer både kan nydes på stedet, eller handles med hjem. Restauranten er centralt beliggende lige efter Gudhjem Havn, som også giver den fantastiske udsigt over havet. 

Adresse: Hovedgade 6, Gudhjem, Nexø

Restaurant Molen

Restaurant Molen med Daniel Kruse i spidsen har i 2018 vundet 'årets dessert' i den Danske Spiseguide. På Restaurant Molen serveres mad fra Det Bornholmske køkken, med bl.a. frisk fisk, kød og lækre desserter. Besøg restauranten til frokost eller middag, og bestil vinmenu, som er afstemt med maden for den bedste oplevelse. Bemærk, at Restaurant Molen kun holder åbent torsdag, fredag og lørdag.

Adresse: Havnen 6, 3730 Nexø.

Melsted Badehotel

Besøg restauranten på Melsted Badehotel til frokost eller middag. Til frokost vælger I en ret fra kortet eller lader jer inspirere af frokosttavlen. Til aften vælger I enten en menu af 2, 3 eller 4 retter, evt. med vinmenu, eller bestiller a la carte. Aftenens signaturretter er bl.a. rødspætte og tatar. 

Adresse: Melstedvej 27, 3760 Gudhjem

Dideriks Veranda

Dideriks veranda er opkaldt efter ejerens bedsteforældre, som var efterkommere af Sandvigboere igennem flere generationer. Dideriks Veranda holder til på Hotel Sandvig Havn, og er både cafe og butik. I cafeen bliver afholdt mange arrangementer, fx, strikkecafe og koncerter. Maden på kortet er let, med et bredt udvalg af sandwich, juice, kaffe og forskellig øl. 

Adresse: Strandpromenaden 5, Sandvig, Allinge

DKs største tartelet
Café Genlyd

Café Genlyd ligger i Ekkodalshuset fra 1903 i grønne omgivelser i Almindingen. Her får I Danmarks største tartelet, der er hjemmelavet og nybagt, og andre frokostretter samt kaffe/kage. Området er perfekt til en lang gåtur, så I kan slå mave. Oplev desuden danske kunstnere give koncert. Husk at bestille bord.

Adresse: Ekkodalsvejen 5, 3720 Aakirkeby

Spektakel

Spektakel er en hip og original restaurant, der ligger i Gudhjem og kun tilbyder udeservering i haven. Her serveres burgere og tapas af gode, lokale råvarer. I kan få vin, drinks, lokal øl og vand til maden, og I kan slutte af med en dessert. Spektakel er børnevenligt og børnemenuen består også kun af gode kvalitets råvarer.

Adresse: Åbogade 2, 3760 Gudhjem

Spillested
GÆSTEN

GÆSTEN er sommer-spillesteder over dem alle på Bornholm, hvor store navne giver koncerter sommeren igennem.
I kan tilkøbe aftensmad inden koncerterne, som tilberedes af kokke på den store grill og serveres og spises på terrassen.
Menuen består af lokale råvarer, og I kan få god vin eller store fadøl til.

Adresse: Theaterstræde 2, 3770 Allinge

Fredensborg Badehotel

Restauranten på Fredensborg Badehotel byder på en stor fiskebuffet med ad libitum østers, hummere, jomfruhummere, krebs og meget mere. Restaurantens fantastiske udsigt og smukke lokaler sætter rammerne for en aften med dejlig mad, inspireret af det franske køkken, med sjældne vine fra vinkælderen på Fredensborg Badehotel. 

Adresse: Strandvejen 116, 3700 Rønne

Børnevenligt
Dueodde Steakhouse

Dueodde Steakhouse er inspireret af de amerikanske dinere og tilbyder burgere, steaks, pizza, børneretter, smørrebrød, frokostretter desserter og meget mere. Her er meget børnevenligt og det er oplagt til en middag i familiens skød.
Gå en tur på stranden bagefter for at slå mave.

Adresse: Fyrvejen 5, 3730 Neksø

Bedste fiskebuffet
Nordbornholms Røgeri

Nordbornholms Røgeri rummer både selve røgeriet, fiskehandler og restaurant. Restauranten ligger helt ud til klipperne med frit udsyn til Østersøen, hvilket er helt perfekt, når I skal nyde lækre måltider fra a la carte-kortet eller øens bedste fiskebuffet, som er inkl. softice ad libitum - et sikkert børnehit.

Adresse: Kæmpstranden 2, 3770 Allinge

Helårsåbent
Restaurant Nordlandet

Menuen på Restaurant Nordlandet er nordisk og bornholmsk med lækre, friske, lokale råvarer efter årstiden til både frokost og aften.
Lad kokken bestemme menuen eller bestil fra kortet.
Restauranten ligger på Hotel Nordlandet i smukke, uforlignelige omgivelser med udsigt til havet.
Ligger tæt på vores Romantik Ferielejligheder.

Adresse: Strandvejen 68, 3770 Allinge

Restaurant Le Port

Restaurant Le Port er indehaver af titlen 'En af Bornholms første gourmetrestauranter'.
Bæredygtighed, nordiske smagsnuancer og lokale råvarer i højsædet. Derfor serveres der vand fra hanen, pumpet op af den Bornholmske undergrund, og sugerørene er i papir i stedet for unødigt brug af plastik. 

Adresse: Vang 81, Vang, 3790 Hasle

Restaurant GSH

Forkortelsen i navet på Restaurant GSH, står for Green Solution House, hvilket er grundlag for både restaurant og hotel. Her kan I nyde det traditionelle italienske køkken, fra en menu skabt i samarbejde med den kendte, italienske restaurant Ché Fè. Maden tilberedes af de bedste økologiske og bæredygtige råvarer.

Adresse: Strandvejen 79, 3700 Rønne

Helårsåbent
Café Gustav

Café Gustav ligger på torvet i Rønne og serverer a La Carte til frokost og aften.  På menuen er der retter afhængig af sæsonen som fx sandwich, burgere, salater, bøffer og børnemenu. Derudover får I et stort udvalg af vin og øl samt kaffe, caffe latte mm. Nyd maden inden- eller udendørs. Café Gustav tilbyder desuden Take Away.

Adresse: Store Torv 8, 3700 Rønne

Børnevenligt
Restaurant Margeritten

Restaurant Margeritten ligger i Allinge med udsigt til torvet og kirken. Her tilbydes gedigne retter for hele familien til frokost og aften, og til priser, hvor alle kan være med. Samtidig er der også meget børnevenligt.
Nyd frokosten i gårdhaven, når vejret er godt.
Tilbyder også Take Away.

Adresse: Kirkeplads 1B st., 3770 Allinge

Børnevenligt
Restaurant Rø

Restaurant Rø tilbyder gammeldags madlavning og holder åbent to dage i højsæsonen og hver søndag resten af året. Om onsdagen i højsæsonen (juni-oktober) kan I få stegt flæsk med persillesovs. Derudover kan I få flæskesteg året rundt hver søndag - også som take away!

Adresse: Røvejen 51, 3760 Gudhjem

Restaurant Det Røde Pakhus

Til frokost  serveres et lækkert udvalg af smørrebrød og til aften en 4-retters sæsonmenu, hvor der er mulighed for at udvide med tilvalgsretter i form af oste eller kaviar. Er I til vin, anbefaler restauranten at bestille vinmenu med, så vin og mad er bedst muligt afstemt til at give jer den bedste oplevelse.

Adresse: Snellemark 30, 3700 Rønne

Provianten Gudhjem

På Provianten i Gudhjem er vin i første række. Vinbaren importerer økologisk, biodynamisk og håndholdt vin fra Sydfrankrig, så der er rig mulighed for at smage en masse forskelligt. Provianten kalder sig ikke en restaurant, men serverer lækre anretninger i form af dagens ret med kød og en dagens pie uden kød. Provianten serverer også lækre økologiske barsnacks.

Adresse: Ejnar Mikkelsensvej, Gudhjem

Mormors kaffebord
Fru Petersens Café

Fru Petersens Café ligger midt på Bornholm og har en unik atmosfære med følelsen af at besøge mormor. I kan prøve det lækre kagebord med hjemmebagte kager inkl. kaffe, te, varm kakao, juice og saft. I kan også få en klassisk frokost med smørrebrød, som I selv bygger. Tilbyder kager ud af huset.

Adresse: Almindingensvej 31, 3751 Østermarie

Restaurant Vilhelm

På Restaurant Vilhelm i Allinge serveres nynordisk mad, præget af italiensk gourmet. Restauranten bruge primært årstidens råvarer, og menuen ændrer sig efter sæson. Restaurant Vilhelm serverer morgenmad fra stor morgenmadsbuffet, søndagsbrunch, frokost i hverdagene og 4, 6 eller 8 retter, efter kokkens valg, til aften. 

Adresse: Vinkelstræde 2, 3770 Allinge

Børnevenligt
Restaurant Pakhuset

Familievenlig restaurant med gode priser, som ligger i Svanekes gamle pakhus. Retterne består bl.a. af plankebøf, pizza, bøffer, pizza og børnemenuer, og I kan sidde både inde og ude. Til dessert kan I gå ombord i isbaren. Pakhuset er perfekt med børn, da her både er tegneudstyr og en ballon til hver.  

Adresse: Brænderigænget 3, 3740 Svaneke

Christianshøjkroen

Christianshøjkroen ligger i Aakirkeby og er en af Bornholms bedste restauranter. Her tilbydes spisning til frokost og aften.
I kan vælge en menu eller a la carte og retterne varierer alt efter årstiden.
I 2015 vandt Christianshøjkroen prisen som "Årets Frokostrestaurant", fordi de serverer en lækker, opdateret version af det danske smørrebrød.

Adresse: Segenvej 48, 3720 Aakirkeby

Smagen af Bornholm på verdenskortet

Smagen af Bornholm på verdenskortet

Fælles for de fleste mange gode restauranter på Bornholm er de lokale råvarer, der bliver brugt i tilberedningen af de smukke og lækre retter. Bornholm har lagt sig fast som den del af det gastronomiske verdenskort med blandt andet øl, pasta, lakrids og meget mere. De eksperimenterende og nytænkende restauranter på Bornholm, er med til at definere en ny gastronomisk tidsalder, til trods for placeringen et godt stykke ude i Østersøen.

Madanmeldere, madbloggere og foodies fra hele verden besøger Bornholm for de mange fantastiske madoplevelser, der er at finde på hele Danmarks solskinsø. Hvorfor ikke opleve det selv? 

Ferie på Bornholm hele året

Ferie på Bornholm hele året

Det er ligegyldigt, om I besøger Bornholm til sommer, efterår, vinter eller forår. Den hyggelige og smukke ø har altid masser oplevelser at byde på. Lige fra skøn og spændende natur, til god gastronomi og dejlige ferieboliger. 

Besøger I fx Bornholm i efterårsferien, kan I komme til Halloween og skattejagt i Gudhjem. Bornholms spændende natur kan også besøges på de første solskinsdage i påsken, hvor det er muligt at besøge smukke Hammershus eller komme på påskejagt i Gudhjem. 

Masser seværdigheder på Bornholm

Masser seværdigheder på Bornholm

Når I besøger Bornholm, er der masser spændende og sjove seværdigheder, I kan udforske. Gå en tur helt tæt på borgruinen Hammershus, besøg Svaneke Chokoladeri eller den Bornholmske Gårdbutik, et af de mange røgerier eller shop lækre råvarer og luksusting i de mange hyggelige specialbutikker rundt omkring på øen. 

Tag en tur til Christiansø, gå i teatret eller bliv klogere på Bornholms historie på Bornholms Forsvarsmuseum eller Nexø Museum. Lær mere om Danmarkshistorien, og hvordan Bornholms Rundkirker har haft afgørende betydning.