Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
Ring til os
70 15 41 41

Kunsthåndværk på Bornholm

Keramik, glaskunst og smykker

Bornholms kunsthåndværk

Bornholm byder på lokalt kunsthåndværk for enhver smag, så det er oplagt at købe et minde eller to med hjem fra Solskinsøen. Overalt på øen finder I inspirerende butikker og arbejdende værksteder, hvor I kan komme helt tæt på fremstillingen af både keramik, glaskunst, ure og smykker.

Det er en fascinerende oplevelse for både store og små at se glaskunsten blive vækket til live af de dygtige glaspustere.

Endnu en grund til at besøge Europas (næst)bedste ferieø!


Keramik
Classius Clay

Classius Clay er navnet på en fælles workshop og galleri, som er ejet og drevet af Ann Charlotte Ohlsson og Anne Mette Hjortshøj.

Aabyvej 4, 3700 Rønne

Keramik
Simon Koefoed Keramik

Simon Koefoed arbejder med porcelænsler, da det er det reneste, hvideste og mest finpartiklet ler.
Hans design er brugskeramik med transparente glasurer, som lyser op.

Klemenskervej 18, 3760 Gudhjem 

Glas
Mia Lerssi

Mia Lerssi laver glaskunst og finder inspiration i naturen og menneskenes interaktioner og skaber en visuel forførelse med sine værker.

Lærkevej, 3700 Rønne

Keramik
Eva Brandt Keramik

Eva Brandt er meget inspireret af kraftfulde former og finder sin inspiration i naturen.
Hendes arbejde i ler spænder fra meget groft stentøj til rent porcelæn.

Larsegade 23, 3700 Rønne

Keramik
Maja Frendrup Keramik

Maja Frendrups keramik er primært krukker lavet i stentøjsler samt materialer som porcelæn, sand, og sten til at skabe lag og struktur. 

Strandgade 2, 3770 Allinge

Glas
Gudhjem Glasrøgeri

Gudhjem Glasrøgeri er det ældste glaspusteri på Bornholm, hvor ejer Pernille Bastrup kom som barn og gav hende lyst til at uddanne sig som glaspuster. Hun laver glas til en pris, hvor alle kan være med.

Ejnar Mikkelsensvej 13A, 3760 Gudhjem

Keramik
Mie M Keramik

Mie M har et arbejdende værksted i Rønne, hvor du kan få indblik i, hvordan hendes værker bliver til.
Mie Mølgaard laver alt fra smykker til vaser - alt i samme design.

Raadhusstræde 1A, 3700 Rønne

Glas
Pernille Bülow Glas

Pernille Bulöws åbne værksted ligger i Svaneke, hvor der bliver lavet håndlavede lamper, glas, vaser, skåle og unikakunst.
Hun er bl.a. kendt for sine glaslamper, som sælges mange steder.

Brænderigænget 8, 3740 Svaneke

Keramik
Keramiker Vibe Berland

Vibe Berland er keramiker og arbejder i ler. Hun laver dekorative og skønne brugsting samt smukke filigranskåle.

Bykilden 1, 3740 Svaneke


Keramik
Susanne Culiner

Susanne Culiner laver håndlavet keramik af eget design. Der er en varieret samling af stentøjskeramik i den gamle smukke lade ved siden af hendes hjem.

Kællingebyvej 13, 3720 Aakirkeby


Ure og smykker
Urmager Sebastian Frost

Sebastian Frost har sit atelier og sin butik på Listed havn, hvor han siden 1999 har drevet sin ure og smykkeforretning.
Udover forretning er der en café og champagnebar.

Strandstien 1A, 3740 Svaneke

Keramik
Lov i Listed

Lov i Listed er Torben Lov og Susanne Glerup Lov, der har en bæredygtig produktion. De har bl.a. lavet gourmetstellet "Kadeau" og en hverdagsserie af højbrændt stentøjsler. Alt er inspireret af naturen.

Hans Thygesensvej 27, 3740 Svaneke

Keramik
Charlotte Thorup

Charlotte Thorup har leret som materiale og fremstiller primært skulpturelle værker, men laver også små serier af brugskeramik.

Vestergade 11, 3740 Svaneke

Keramik
Paradis Keramik

Paradis Keramik tilbyder stentøj til køkken og service, hvor alt er funktionelt og i et farverigt udvalg. Paradis Keramik er inspireret af det engelske landkøkken.

Plantagevej 10, 3730 Nexø


Glas
Baltic Sea Glass

Bag Baltic Sea Glass står parret, Maibritt Jönsson og Pete Hunner, som er glaspustere. Deres kunst og udviklingscenter har dannet base for nogle af Nordens dygtigste glaspustere.
I kan besøge både værksted og butik. 

Melstedvej 47, 3760 Gudhjem

Glas
Svend Holst-Pedersen Unika

Svend Holst-Pedersen arbejder med glasset, som støbes i sandforme. Hans værker er en overraskelse for fingre og øjne, hvilke gør dem interessante. Der er et særligt samspil mellem glas, struktur, lys og farver.

Peter F. Heerings Gade 1, 3740 Svaneke

Glas
Zelmer Olsen

Zelmer Olsen er uddannet glaspuster både her i Danmark, England og Norge. Han eksperimenterer hele tiden med glasset funktion, struktur, gennemsigtighed og kvaliteter.

Grønnegade 5, 3730 Nexø

Keramik
Oh Oak

Oh Oak er keramik til hverdagsbrug og inspireret af naturen. Intet er helt ens, da al keramik laves på værkstedet i Nexø. Oh Oak har lavet stellene til restaurant KOKS på Færøerne, RÅ i København og Christianshøjkroen på Bornholm.

Brogade 7A, 3730 Nexø

Værksteder med kunsthåndværk

Glaskunst på Bornholm

Glaskunst på Bornholm

Bornholm er en sand oase, når det handler om glaskunst, og det er svært ikke at købe noget med hjem.

Blandt de mest kendte er Pernille Bülow, der har værksted og butik i Svaneke, hvor I både kan opleve værkerne blive til og beundre eller købe de mange flotte ting i butikken. I kan også gå ind ved siden af i Johan Bülows butik og købe noget lækker lakrids med hjem. Har I flere penge tilbage, kan I spise en god frokost på Svaneke Bryghus eller en af de andre gode restauranter.

Keramik på Bornholm

Keramik på Bornholm

I finder også mange keramikere på Bornholm, bl.a. i Gudhjem, hvor I finder Simon Kofoed Keramik og Gudhjem Glasrøgeri, der, som navnet antyder, ligger i et gammelt røgeri. Gudhjem byder generelt på mange fristelser og attraktioner, så de er et sendt slaraffenland for livsnydere!

Der er mange forskellige slags keramik at vælge imellem, så I skal bare finde den kunstner, I kan lide og beslutte, om I er på jagt efter vaser og figurer til pynt eller måske et stel til hverdag eller fest.