Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
Ring til os
70 15 41 41

Bornholm med børn

Opdag 10 af de bedste oplevelser på Bornholm for børnefamilien

Bornholm i børnehøjde

Bornholm er en utrolig børnevenlig ø, hvor der er kort afstand mellem attraktionerne, oplevelser for børn i alle aldre og mange muligheder uanset vejret. I får den skønneste kombination af oplevelser i naturen og indendørs leg, mens der både er plads til at brænde energi af og samtidig fordybe sig i Bornholms natur, kultur og historie i børnehøjde.

1. På eventyr i Ekkodalen

Ekkodalen er en smukt og idyllisk sprækkedal på 2 km, hvor det er tilladt at råbe rigtig højt uden forældrene bliver sure. Gå også turen op til Rytterknægten, der er Bornholms højeste punkt. 

  • Aktivitet: Udendørs
  • Adresse: Ekkodalsvejen 5, 3720 Aakirkeby

3. Skattejagt på Hammershus

Gå en tur langs murene fra 1200-tallet. Hammershus er Nordeuropas største borgruin, hvor I kan tage på besøgscenter, mobilskattejagt og naturoplevelse. 

  • Aktivitet: Uden-/indendørs 
  • Adresse: Slotslyngvej 9, 3770 Allinge

5. NaturBornholm

Kom på en fantastisk naturoplevelse, der tager jer tilbage til fortidens dinosaurer og tilbage igen, hvor I kan komme helt tæt på Bornholms dyreliv. 

  • Aktivitet: Uden-/indendørs 
  • Adresse: Grønningen 30, 3720 Aakirkeby

7. Bornpark med minigolf

Bornpark er en hyggelig familieoplevelse med en 18-hullers minigolfbane, der tager jer igennem 18 af Bornholms attraktioner i ministørrelse. 

  • Aktivitet: Udendørs
  • Gudhjemvej 27, 3760 Gudhjem

9. Balka Strand

Balka Strand er både børnevenlig og en af Bornholms mest populære badestrande med sit fine sand og lave vand, hvor børn kan soppe og bygge sandslotte. I højsæsonen er det muligt at leje en vandcykel, udstyr til windsurfing og liggestole.

  • Aktivitet: Udendørs
  • Adresse: Klynevej 6, 3730 Nexø

2. Brændesgårdshaven

Brændesgårdshaven er Danmark ældste legeland med en skøn kombination af forlystelser, dyrepark og vandland for hele familien. Et dejligt pusterum på ferien.  

  • Aktivitet: Uden-/indendørs 
  • Adresse: Højevejen 4, 3740 Svaneke

4. Bornholms Middelaldercenter

Besøg Bornholms Middelaldercenter på hele 15 hektar, hvor riddere, kanonaffyring og rollespil tager jer på noget af en tidsrejse tilbage til Middelalderen i Danmark. 

  • Aktivitet: Uden-/indendørs 
  • Adresse: Strandvej 1, 3760 Gudhjem

6. Bornholms Sommerfuglepark

Smukke og farverige sommerfugle flyver lige hen over hovedet på dig i det tropisk sommerfuglehus. I parken kan I også opleve papegøjer, vagtler, karper, myrer og skildpadder. 

  • Aktivitet: Indendørs
  • Gl. Rønnevej 14b, 3730 Nexø

8. Bornholms Rovfugleshow

Bornholms Rovfugleshow er en lærerig oplevelse for både børn og voksne. Foruden det populære rovfugleshow kan I møde skildpadder, papegøjer og forskellige krybdyr. 

  • Aktivitet: Uden-/indendørs 
  • Adresse: Lundsgårdsvej 4, 3700 Rønne

10. Pandekagehuset

I kan ikke tage børnene med til Bornholm uden at lægge vejen forbi Pandekagehuset i Gudhjem,. Gustav vender pandekager de lækreste pandekager i det skæve hus på Brøddebakken med tilhørende lille have og bar. 

  • Aktivitet: Uden-/indendørs 
  • Adresse: Bøddegade 15, 3700 Gudhjem

Børnevenlig ferie på Bornholm

Familievenlige indkvarteringer på Bornholm

Familievenlige indkvarteringer på Bornholm

Gudhjem Søpark består af rummelige og moderne ferielejligheder med havudsigt, der er en sand favorit blandt børnefamilien med unik placering i Gudhjem tæt på attraktioner og aktiviteter. I kan også booke indkvartering hos Hasle Feriepark & Hytteby med hyggelige hytter og rummelige ferielejligheder samt udendørs, opvarmet pool som børnene vil elske på ferien. Storløkke Feriepark har overdækket pool og ligger i gåafstand til Allinge by. I ferieparken bor I i hyggelige rækkehuse med private gårdhaver.

Rejs til Bornholm med børnene året rundt

Rejs til Bornholm med børnene året rundt

Det er altid en oplevelse at besøge Bornholm, uanset hvornår på året I tager afsted. Om sommeren viser Solskinsøen sig fra sin smukkeste side, men I kan også gå på opdagelse i det efterårsklædte Bornholm med børnevenlige arrangementer eller over julen med små, hyggelige julemarkeder. I kan også tage børnene med på en miniferie til Bornholm over påsken, Kr. Himmelfartsferien, St. Bededagsferien eller Pinsen. De fleste attraktioner har åbent i højtiderne, hvor der arrangeres særlig underholdning.

Gode spisesteder til børnefamilien

Gode spisesteder til børnefamilien

Bornholm har mange børnevenlige spisesteder, hvor familien er i fokus. På restauranter og caféer med særlige børnemenuer kan forældrene nyde maden, mens børnene kan lege og tegne. Nyd for eksempel jeres måltider i en lækker fiskebuffet eller tag børnene med på et klassisk røgeri. I finder både Karamelkompagniet i Gudhjem, isbutikken Iskalas i Allinge, Bolcheriet i Svaneke og Bornholmsk Honning i Østermarie. Der er altså gode muligheder for at forkæle børnene med lidt søde sager på ferien.