Skønne bademuligheder med smuk udsigt
På Camping Amarin er badeforholdene i top, og her finder I to smukke svømmebassiner. Fra poolområdets behagelige liggestole har I tilmed direkte udsigt til havet, hvorfra I kan nyde dets brusen og smukke skær. Derudover er der kun en kort gåtur til en skøn sandstrand, som er perfekt for hele familien. Med en tur langs de mange strande vil I opleve den smukkeste udsigt med frodige landskaber og klippefyldte bugter. For de aktive finder I tilmed et bredt udvalg af sportsaktiviteter både på feriestedet med fodbold, basket og tennis, samt på stranden, hvor I finder et stort udvalg af vandsportsaktiviteter, herunder dykning og surfing. Lige ud for pladsen finder I også en hyggelig skov, hvor I kan nyde det frodige landskab og slappe af i skyggen.