Besøg Camping Cala Gogo
Camping Cala Gogo er en rigtig dejlig familiecampingplads på Costa Brava kysten, hvor I kan nyde et stort og lækkert poolområde eller tilbringe mange dejlige timer på stranden. I får mulighed for at tilbringe en masse tid sammen til familiesamvær og underholde jer med et bredt udvalg af aktiviteter og sportsfaciliteter. Derudover har området en masse at byde på med både natur, hyggelige byer og mange seværdigheder. Campingpladsen egner sig ikke til gangbesværede, da den ligger i et kuperet område, og det derfor kan være svært at komme rundt.