Inden- og udendørs poolområde
Dagen kan tilbringes ved det dejlige poolkompleks, uanset om vejret byder på regn eller solskin. I det udendørs poolområde er der en stor swimmingpool, man kan svømme baner i samt et børnebassin, hvor familiens mindste kan plaske rundt. For dem, der gerne vil have fart over feltet kan suse ned ad en af de to vandrutsjebaner, og ønsker I at nyde solen, kan I slappe af på liggestolene, der står til rådighed rundt om poolområdet. Skuffer vejret en af dagene, kan I hoppe i den indendørs swimmingpool, hvor de små kan hoppe i børnebassinet. Bemærk, at der skal købes poolarmbånd til EUR 5 pr.pers. pr. ophold.