Naturen indbyder til fede oplevelser
Campingpladsen Vakantiepark Molengroet ligger centralt i et naturskønt område af Holland, der netop er kendt for skønne parker, gode vandre- og cykelstier samt exceptionel natur. I finder fx søen Zomerdel lige ved siden af campingpladsen, og her kan I nyde en lækker dukkert fra badebroen eller en afslappet cykeltur på de gode stier, der løber hele vejen rundt om søen. Havet ligger desuden sølle otte km fra campingpladsen, og her kan I få et ordentligt adrenalinsus, når I prøver windsurfing eller snorkling.
Her får I rolige omgivelser og fantastiske naturoplevelser. Der er gratis wi-fipå stort set hele campingpladsen, og det er tilladt at have sin hund med, så længe den holdes i snor. Der er desuden et væld af aktiviteter på campingpladsen henvendt til børn, så de aldrig kommer til at kede sig – såsom multibaner til fodbold og basketball.