Sandstrand og kystklitter
Med sin dejlige placering på halvøen Walcheren har I ikke langt til lækre bademuligheder ved sandstranden, når I har base på Vakantiepark Duinzicht. Campingpladsen ligger nemlig blot 15 minutters gang fra en af områdets smukkeste strande.
Den smukke kyst er et velbesøgt og eftertragtet besøgsmål, og besøgende kommer fra nær og fjern for at nyde stranden, havet og klitternes mange muligheder. Der er nemlig rig mulighed for at udfolde sig aktivt ved stranden på mange forskellige måder, uanset om I holder af at bade eller ej.
Er I til actionprægede aktiviteter med fuld fart, kan I prøve kræfter med forskellige former for surfing ved Duinovergang Strandweg. Skal det hele helst foregå i et lidt langsommere tempo, kan I nyde den billedskønne udsigt med en lang gå- eller cykeltur gennem klitterne.