Derfor skal I vælge Camping Garden Paradiso
Placeret direkte ned til Adriaterhavet og med en god aktivitetskalender, er der her garanti for en skøn og aktiv ferie for både voksne og børn. Camping Garden Paradiso ligger med direkte adgang til egen strand i et smukt område med masser af skyggefulde træer. Denne skønne plads byder på masser af sportslige aktiviteter med kurser i f.eks. aerobic, aquagym, windsurf, bådsejlads, bueskydning, bordtennis og minigolf, en fantastisk måde at stifte nye venskaber på, mens man samtidig holder sig i god form under ferien.