Stort badeland og tæt på stranden
Hvis der er vandhunde i familien, så er Camping Le Bel Air et rigtig godt valg for jer. Uanset vind og vejr, så kan I slå jer løs i enten det indendørs eller udendørs badeland eller i Atlanterhavet, som ligger 600 meter fra Camping Le Bel Air. I det indendørs badeland finder I blandt andet et børnebassin med en vandlegeplads til de mindste børn. Der er også et større indendørs bassin samt et wellnessområde med spa, boblebad og sauna.
Udendørs er der rig mulighed for at bade og solbade under den dejlige, franske sol. Her er der også et børnebassin, et stort bassin og vandrutsjebane. Perfekt til at køle ned i, mens du nyder den franske sommer. Hvis du vil opleve suset ved at kaste dig ud i Atlanterhavets smukke bølger, så skal du bare gå 600 meter for at nå kysten.