Placeret centralt på pladsen finder man et lille supermarked, som har alt, hvad I skal bruge af dagligvarer. Butikken har et udvalg af lokale, råvarer såsom frisk frugt og grønt. Du kan desuden købe friskbagt brød og franske kager til den søde tand.
På campingpladsen er der indført et kontantløst system i form af et armbånd. Her bliver uddelt 2 armbånd pr. familie ved ankomst og henvendelse i hovedreceptionen. I har også mulighed for at tanke jeres armbånd op under jeres ferie, hvis dette bliver nødvendigt. Armbåndet kan bruges over alt på pladsen, så I slipper for at veksle penge, have kontanter på jer eller skulle rende rundt med pengepungen ved poolen, hvilket gør det utrolig nemt og ubesværet at gøre jeres indkøb eller købe en is til børnene.