Oplevelser i vandet til alle
På Camping Le Tamerici er det muligt at mærke vandets afkølende effekt med en dejlig svømmetur, uanset om I er til sandstrande eller pools. Ikke mange hundrede meter væk fra pladsen ligger stranden, der tilbyder skønt, blødt sand og blide bølger i havet. Inde på pladsen finder I to pools. Den ene pool er på 25 meter og egner sig til de større og svømmeglade. Den anden er en rolig børnepool, som egner sig til de mindste, der trygt kan lege i vandet.