Camping med vandet lige uden for døren
Er I en gruppe af vandhunde, der elsker at bruge tid på stranden og i vandet, så er Camping L’Écrin du Lac et besøg værd. Her træder I næsten direkte ud i vandet på Lac Serre-Ponçon, når I forlader hoveddøren. I kan både sejle, ro og fiske i søens klare vand, og hvis I slet ikke kan få nok af vandet, kan I også prøve kræfter med en omgang windsurfing. Vil I hellere bade under lidt mere rolige forhold, har campingpladsen også en stor udendørs pool med en unik og fuldstændig fantastisk udsigt over søen og det omkringliggende landskab. Ved poolen holdes der desuden ofte forskellige events til glæde for hele campingpladsens beboere og besøgende.