Oplev Camping Ossiacher See
Ossiacher See er en oplagt feriedestination for den aktive familie, der ønsker at tilbringe deres ferie omgivet af storslået natur. På campingpladsen er der utallige muligheder for at dyrke sportslige aktiviteter. I kan bade i søen, dyrke forskellige former for vandsport, spille boldspil og tage på udflugt til de nærliggende byer og områder. Børn er kærkomne gæster, og campingpladsen er indrettet til at imødekomme deres behov. Dette gælder både de sanitære faciliteter, som inkluderer et område til børn, samt aktiviteter, der henvender sig specifikt til dem – blandt andet dukketeater og mini-diskotek.