Stort dejligt poolområde
Camping Parc Saint James Oasis er udstyret med et stort alsidigt poolområde. Her er alt fra en helt almindelig swimmingpool til pools med spa- og sjove bølge-funktioner. Her er også en vandlegeplads og børnepool for familiens mindste medlemmer, og en ny 35 meter lang vandrutsjebane for de lidt større børn i familien. Ved poolområdet er der derfor noget for enhver, både store som små og uanset om ønsket er underholdning eller afslapning.