Camping Parco delle Piscine har flere spisesteder. Pladsen har en restaurant, der serverer gode retter, og et udendørs område, hvor man kan sidde og nyde maden. Det er desuden muligt at købe maden som takeaway og spise det hjemme i familiens mobile home. Familien må gerne grille med kul- og gasgrill, så I kan også lave jeres egen mad. Der findes desuden en bar, som serverer kolde, forfriskende drikkevarer og kan besøges i løbet af dagen eller om aftenen. Hvis I gerne selv vil lære at lave nogle af de lokale retter, som kendetegner Toscana, er det muligt at deltage i et madlavningskursus på pladsen.
Om aftenen er der desuden aktiviteter og underholdning i form af børnediskotek og sportskonkurrencer. Man kan også slappe af i fjernsynsområdet og slænge sig i en sofa. Hvis der skal sved på panden, kan hele familien tage et slag bordtennis eller basketball, men det er også muligt at samle en større gruppe og spille på pladsens tennis-, volley- eller fodboldbaner. Til de mindre børn findes der også en sjov, lille legeplads.