Camping Park Soline – Dalmatien
Denne udsøgte 4-stjernede campingplads er blandt de 10 bedste i Kroatien – og med god grund! Pladsen ligger direkte ud til en fremragende strand og byder desuden på mange aktiviteter for både store og små. Blandt andet kan I spille bordtennis, basketball, beachvolley og bowling samt leje vandcykler og kanoer. For de små er der underholdning og en skøn legeplads! Pladsen er omgivet af skønne grotter og et betagende landskab, så det er et smukt sted at holde ferie! Desuden ligger den som et godt udgangspunkt for udflugter.