Pool, sø og strand
Camping Tiglio byder på masser af muligheder for familiens vandhunde. På pladsen finder I et poolområde, hvor der også er en børnepool til de små medlemmer af familien. Her er også liggestole og parasoller til dem, der blot ønsker en afslappende dag under den italienske sol. Desuden ligger pladsen direkte ned til søen, mens der blot er 1,5 kilometer til stranden, hvor I kan nyde en afsvalende dukkert i Gardasøen.