Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
FAQ & Kontakt

Agriturismo Casale San Lorenzo

Alt det får I:
San Lorenzo in Campo
Pool, wellness og ro
Spændende udflugtsmuligheder
Underskøn natur!
Top faciliteter
Udendørs pool
Legeplads
Wellness-område
Top faciliteter
Udendørs pool
Legeplads
Wellness-område

Nyd den italienske varme ved San Lorenzo in Campo i Le Marche

Her får I virkelig Italien under huden! Vingårde, lavendler, solsikker og olivenlunde i et væk. Nyd sommeren under solen, ved poolen med en iskold drink i hånden, eller book tid i spa- og wellnessområdet. Tage en tur på hesteryg i måneskin - Agriturismo Casale San Lorenzo har egen hestestald med skønne ponyer og heste, så der er ingen undskyldninger! Når I trænger til byen eller stranden, så ligger det hele kun små 25-30 km væk, så der er rigelige muligheder for at komme ud på tur og opleve en masse, for så at vende tilbage til sin rolige oase i Le Marche's bakkede landskab. Læs mere
Læs mere
Luk
Pool
Udendørs pool
Solstole ved pool
Solterrasse eller grønt område
For børn
Legeplads
Wellness/Spa
Wellness-område
Jacuzzi
Sauna
Tyrkisk bad
Ferietema
Agriturismo
Generelt
Parkering
Reserveret parkeringsplads
Sprog
Vaskeservice
WIFI
Inkl. på hele feriestedet
Sport
Ridning
På stedet

Velkommen til Agriturismo Casale San Lorenzo!

Landlig italiensk idyl er lig med Agriturismo!

Landlig italiensk idyl er lig med Agriturismo!

Agriturismo er et begreb, der giver et skønt indblik i det italienske liv på landet, og Agriturismo Casale San Lorenzo er ingen undtagelse. I regionen Le Marche ligger denne perle i de smukke lavendelklædte bakker. Omkring jeres feriebolig bugner det med frugttræer, urtehaver og olivenlunde. Naturen er i det hele taget enestående og vil unægteligt få jer til at komme helt ned i gear. Solsikke- og lavendelmarker er strøet over hele regionen.

Agriturismo Casale San Lorenzo har egen hestestald med både heste og ponyer, og det er derfor muligt at tilkøbe rideture i det smukke landskab. Stedet tilbyder guidede ture for både begyndere og øvede, og det er også muligt for børnene at få en hyggelig træktur på en pony.

Trænger I til selvforkælelse skal I unde jer selv en tur i Agriturismo Casale San Lorenzo's spa- og wellnessområde. Her kommer velvære og ro i sindet i højsædet.


Strand eller pool og wellness?

Strand eller pool og wellness?

Hos Agriturismo Casale San Lorenzo kan I nyde sommerlivet ved poolen, med en "aperitivo" i hånden, mens solens energi varmer jer. Der er liggestole og parasoller til fri afbenyttelse for gæsterne. 

Vil I en tur til stranden er det bare at pakke solcremen og en omgang snacks i strandtasken. Kun 25 km fra jeres feriebolig rammer I den italienske kyst, med det krystalklare Adriaterhav. Her finder I mange smukke strande langs Conero Riviera, fx. Mezzavalle, der ligger lige ved byen Ancona.

Agriturismo Casale San Lorenzo har et dejligt spa- og wellnessområde tilknyttet. Her kan I slappe af med tid i den finske sauna, det tyrkiske dampbad, isvandet eller jacuzzi med hydromassage. Book en tid til lidt romantisk tid med den du holder af, eller saml familie og venner og kom ned i gear sammen.

Udflugter i området

Udflugter i området

I regionen Le Marche ligger der rigtig mange vingårde, der er et besøg værd. Her kan I få indsigt i, hvad der skal til for at producere de skønne italienske vine, og selvfølgelig smage på varerne. I kan fx. besøge den populære vingård Azienda Agraria Guerrieri, hvor 5 generationer gennem tiden har dyrket den ædle kunst med kærlighed til de smagfulde druer.

Den smukke middelalderby Urbino, er beliggende på en bakketop knap 500 meter over havets overflade, så her kan I nyde den enestående udsigt over regionen Le Marche. Byens romerske historie fornægter sig ikke, og I vil kunne se den mange steder, når I går gennem byen charmerende krogede og snoede gader. Hvis I slår jer ned på en fortovsrestaurant kan I sidde og betragte alle de unge studerende, der præger byens liv. Urbino huser nemlig et af regionens største universiteter.

Ancona er regionen Le Marche's største by, og dens navn kommer af det græske ord for albue - på grund af formen på den bugt hvor byen opstod. Oplev både solopgang og solnedgang på samme spot, da "albuen" vender både mod øst og vest. Byen er fuld af restauranter, shoppingmuligheder, barer og caféer, så der er noget for enhver smag. 

Vil I vandre eller cykle, er der masser af muligheder i Le Marche og hele området omkring Agriturismo Casale San Lorenzo, så det er bare at beslutte hvor dagens udflugt skal gå hen!