Når I bor i en ferielejlighed, får I de bedste muligheder for at holde ferie på jeres helt egne præmisser, og I kan helt selv bestemme, om I vil lave mad i ferielejlighedens eget køkken eller tage på restaurant i nærheden. Nyd aftenen på altanen eller få en drink på en hyggelig bar i nærheden - det er helt op til jer!
På feriestedet finder I et udendørs poolområde, der har åbent i sommermånederne, hvor der også hører en privat have til området. Poolområdet består af en større swimmingpool og en separat børnepool, hvor børnene kan plaske rundt. En dag ved poolen er aldrig en dårlig idé, men stranden kalder på jer blot 600 meter væk, hvor I får det dejligste bløde og gyldne sand at gå i og azurblåt vand at bade i.
I Lignano Riviera er der noget for både unge og gamle både aften og dag, om I vil have afslapning eller aktiviteter. På Lignano marked kan I finde lokale råvare, håndarbejde og souvenirs, og i området finder I den zoologisk have Zoo Punta Verde, Luna Park Adriatico forlystelsespark, samt det store vandland Aquasplash. I den større by, Bibione, finder I en hyggelig gågade, gode shoppingmuligheder og restauranter til rimelige priser. Så der er mange steder, hvor I kan tage på oplevelse i området.