Pools og Den Franske Riveras smukke strande
Cannes Villa Francia kan friste med to udendørspools samt et skønt lille soppebassin til de mindste. I de store pools kan I sagtens få svømmet et par gode omgange, mens I nyder den formidable udsigt over det smukke Middelhav. Derudover findes der adskillige liggestole i forbindelse med de to pools, så I kan få læst den gode bog under parasollen i Frankrigs skønne varme. Middelhavs stranden venter også forude! I finder stranden kun 800 m fra Cannes Villa Francia. Det skal nævnes at turen derned er nem - men hjemturen godt kan være lidt hårdere, da det går op ad bakke.