Nyd feriestedets pools og den pragtfulde strand
Girasoli er det perfekte sted til at få en god badeferie med adgang til både pools og strand. Girasoli råder over en dejlig pool med en børnepool ved siden af. Her kan børn og voksne bruge mange timer på leg, svømning og vandplaskeri. Der er også rig mulighed for at slappe af ved poolområdet, da det er udstyret med en skøn solterrasse med tilhørende liggestole og parasoller. I fælleshaven ligger der også en legeplads til børnene. Blot 10 minutter væk finder I en dejlig strand beliggende ud til det azurblå Adriaterhav. Stranden er særdeles børnevenlig og råder over liggestole, parasoller og services (mod betaling).