Skønt poolområde og fantastisk strand
Feriebyen har et fantastisk poolområde med en smuk udsigt over det azurblå hav. Området består af en stor rund swimmingpool samt en lavvandet børnepool til de mindste. Der er altså noget for vandhunde i alle aldre! Trænger I til at mærke sandet mellem tæerne i stedet, så skal I blot bevæge jer få meter, før I befinder jer på en skøn klippestrand med det krystalklare vand, som Kroatiens strande er så kendte for, og som tiltrækker tusindvis af turister hver sommer. Stranden er endda tildelt det internationale Blå Flag, som er jeres sikkerhed for, at I bader et sted, hvor vandkvaliteten er fuldstændig i top.