Lækkert poolområde og privat strand
Centrum på Portosole er det skønne poolområde, med en stor swimmingpool og en separat børnepool til de små. I de to pools kan der leges og plaskes med vand, men der er også lagt op til ren afslapning. Poolområdet er nemlig omkranset af en lækker solterrasse, hvor man kan dase, læse eller bare nyde synet af de andre gæster i poolen. Fra solterrassen har I en fantastisk udsigt ud over havet og mindst lige så vigtigt, så har I udsigt over den private badestrand, der hører til ferieparken. Den lækre sandstrand ligger nærmest lige uden for feriestedet, så I har ikke langt til salte skumsprøjt og sand mellem tæerne.