Faciliteter på Residence Park Solemaremma
Når I vælger et ophold på Residence Park Solemaremma vil I ikke fortryde det. Her finder I hurtigt roen i de smukke grønne og meget velholdte områder, der omkranser stedet, og som emmer af afslapning og fordybelse. Høje grønne palmer og smukke, gamle, krogede oliventræer står i skøn forening med velplejede blomster og buske.
I midten af denne skønne oase finder I poolområdet, hvor der er hele to fantastiske pools. Her kan der leges med børnene eller svømmes et par baner rygcrawl inden en tur i solsengene under parasollerne.
Der er en legeplads og bordtennisbord til ungernes fornøjelse.
Residence Park Solemaremma har egen restaurant, der serverer klassiske skønne italienske retter, tilberedt af friske lokale råvarer. Så sæt jer godt til rette og nyd et veltilberedt og lækkert måltid og et køligt glas vin, og lad andre om opvasken.
Alle ferielejligheder i Residence Park Solemaremma har gratis wi-fi, aircondition og parkering.