Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
Ring til os
70 15 41 41

Rosas de Capistrano

Top Faciliteter
Strand
Sand, 800 m
WIFI
Inkl. på hele feriestedet
Top Faciliteter
Strand
Sand, 800 m
WIFI
Inkl. på hele feriestedet

Eventyrligt feriested på Costa del Sol

Rosas de Capistrano ferielejligheder ligger i den hyggelige og charmerende by, Nerja. Selve byen ligger mellem de to større byer Malaga og Granada, som giver jer ideelle muligheder for dagsudflugter til storbyer. Der er et indbydende poolområde med tilhørende børnebassin på stedet. Lejlighederne er holdt i den traditionelle andalusiske byggestil, og alle har balkon eller terrasse (nogle endda med udsigt til poolen). De berømte drypstenshuler i Nerja ligger kun et par kilometer fra Rosas de Capistrano, så her venter der jer en stor oplevelse næsten lige udenfor døren. Læs mere
Læs mere
Luk
Afstand strand & type
Strand
Sand, 800 m
Andre faciliteter
WIFI
Inkl. på hele feriestedet
Generelt
Nærmeste lufthavn
Malaga, 56 km
Parkering
På gaden - gratis

Ferieboliger - Rosas de Capistrano

Velkommen til Rosas de Capistrano

Indkvartering på Rosas de Capistrano

Indkvartering på Rosas de Capistrano

Rosas de Capistrano er et fantastisk feriested for jer, der hungrer efter lange solskinsdage, afslapning i fredelige omgivelser med naturoplevelser i nærheden og mulighed for et strejf af storbyferie. Når I holder ferie i en ferielejlighed, har I den fulde frihed til selv at kreere nogle af dagens måltider i lejligheden, hvis I har brug for nogle dage i helt afslappede rammer. Alle lejlighederne er udstyret med køkkener, så I nemt kan købe lidt mad med hjem fra supermarkedet og tilberede det hjemme. Når I har truffet den endelige beslutning om, hvor rejsen skal gå hen, kan I nemt og hurtigt booke jeres drømmeferie online her hos Friferie. Er I meget i tvivl, kan I få gode råd og inspiration af vores erfarne og hjælpsomme ferierådgivere på tlf. 7015 4141.

Strand og pool

Strand og pool

Feriekomplekset har et skønt poolområde med både swimmingpool for de voksne og børnebassin for familiens mindste ved siden af. I kan passende koble helt af på de omkringliggende solvogne med lidt koldt at drikke fra baren, mens I nyder synet af de eksotiske palmer, den blå himmel og ikke mindst varmen. Rosas de Capistrano ligger kun 800 meter fra stranden, hvor I kan tilbringe en hel dag i sandet og hoppe i Middelhavet for en forfriskende dukkert.

Hyggelige Nerja med naturoplevelser i nærheden

Hyggelige Nerja med naturoplevelser i nærheden

Rosas de Capistrano ligger kun 1,5 kilometer fra Nerjas centrum, som er en lille perle på den spanske solkyst. Nerja er en lille fiskerby, som er et blomstrende feriemål om sommeren. Der er masser af udsøgte restauranter, hvor I bør smage byens specialitet: fisk og skaldyr. Særligt den gamle bydel med de hvidkalkede huse og de smalle gader og stræder er hyggelig at slentre rundt i, hvor der ligger små butikker med håndværk lavet af de lokale. Foruden Nerjas charme er de fascinerende grotter et must at besøge, når I holder ferie på Rosas de Capistrano.

Spændende storbyer at besøge

Spændende storbyer at besøge

En ferie til Rosas de Capistrano byder ikke kun på intime mindre byer, men hvis I ønsker, er der rig mulighed for at drage til storbyerne Malaga eller Granada for en dag. Malaga er hovedbyen på Costa del Sol, hvor der er et hav af lækre restauranter med spanske delikatesser, en masse museer samt det imponerende borgkompleks Alcazaba. Malaga ligger ved kysten, hvor I ligeledes kan nyde strandlivet i byen. Ønsker I at tage til Granada, som ligger mere inde i landet, venter der jer et væld af smukke, historiske seværdigheder. Besøg f.eks. det røde slot, Alhambra, eller den flotte katedral, Granada Cathedral, som er bygget i renæssancestilen.