Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
Bestil online eller ring
70 15 41 41

Rute og krydstogtsinfo om MSC Seaview fra Rom i Middelhavet

Her finder I ruten og mere info om krydstogtet i Middelhavet fra Rom med MSC Seaview.

Læs mere om parkering i havnen nederst på siden.

Bestil cruiset her.

Dag 1: Afgang fra Civitavecchia (Rom)

Afrejse 18:00

Skibet sejler fra Civitavecchia kl. 18:00, så hvorfor ikke opleve det smukke Rom, inden ferien for alvor begynder ombord på MSC Seaview. Oplev Colosseum, den spanske trappe eller Vatikanet, inden I skal forkæles med luksus og en masse spændende oplevelser rundt i Middelhavet.

Dag 2: Mod Cóte d'Azur og Cannes

Ankomst 08:00 | Afrejse 19:00

Første stop på turen er i det smukke og eksklusive Cannes i Cote d'Azur. Her anbefaler vi, at I besøger Rue Maynadier, som er et madmekka med de bedste oste og specialbutikker, eller strandpromenaden La Croisette, som er kendt for de overdådige butikker og smukke udsigt.

Dag 3: Næste stop Palma de Mallorca

Ankomst 08:00 | Afrejse 19:00

Velkommen til den smukke og populære spanske ø Mallorca. I Palma får I det perfekte stop for både badeferie, byliv, kultur og naturskønne oplevelser. Besøg den smukke Katedral, gå en tur igennem byens herlige gader og slut af i en af de hyggelige haver. 

Dag 4: Den Catalanske storby - Barcelona

Ankomst 08:00 | Afrejse 19:00

Barcelona er den farverige by i Middelhavet, og her kan I tage den populære turistbus og være sikker på, at I får set det hele! Besøg også La Rambla, Park Güell og den verdenskendte katedral La Sagrada Familia. Både shopping, kultur, natur og historien er helt på plads efter en dag i Cataloniens stolthed.

Dag 5: Ajaccio på Korsika

Ankomst 08:00 | Afrejse 19:00

Opdag Korsikas smukke natur på dette stop i Ajaccio. Øen er kendt for den storslåede natur og udsigten fra den store fæstningsmur, hvorfor I kan nyde synet ud over bugten. Udsigten anses for at være den smukkeste i hele verden! Befolkningen er venlige og deler gerne ud af deres smittede livsglæde. Glæd jer!

Dag 6: Dernæst Genova

Ankomst 07:00 | Afrejse 19:00

Genova er næste stop på turen. De fleste kender primært byen for havnen, som er Italiens største, men med de farverige bygninger og smukke pladser er Genova så meget mere end det. Vi anbefaler, at I tager ind til Piazza de Farrari, som er Genovas hjerte med det smukke bronzespringvand.

Dag 7: En dag i La Spezia

Ankomst 08:00 | Afrejse 19:00

Efter en god dag i Liguriens hovedby går turen til La Spezia i den sydlige del af Ligurien. Det er en helt speciel by, hvor I kan opleve autentisk italiensk atmosfære i den gamle bydels snørklede gader. Når I går gennem de smalle stræder, kan I nemt opleve dejlige dufte fra det liguriske køkken, som I næsten skal prøve på jeres sidste dag i Middelhavet.

Dag 8: Retur til Rom

Ankomst 07:00

Sidste dag går turen tilbage til Civitavecchia - Rom. Indsejlingen er tidligt om morgenen, så kom ud af fjerene og oplev den flotte udsigt, inden der ligges til kaj. Nyd den sidste dag i idylliske Rom, hvor I kan få købt de sidste ting med hjem, hvis I ikke har nået alle feriegaverne.

Sådan kommer I til havnen og parkeringsinfo

Med fly
De fleste vælger at flyve til Rom, og den nærmeste lufthavn er Leonardo da Vinci - Fiumicino.

Egen bil
I kan også vælge at tage egen bil til Rom og parkere i havnen. Det tager omkring 17 timer fra Hamborg.

Parkering i havnen
I kan se priser og booke parkering i Rom havn her eller via denne hjemmeside https://civitavecchia.portmobility.it/en.

Ring gerne til os på 7015 4141, hvis I har brug for yderligere information.

MSC Seaview fra Rom

Skibet Seaview på vandet
Skibet Seaview på vandet

MSC Seaview - for hele familien

Læs mere

Med afrejse fra Rom tilbyder vi sommercruise i Middelhavet med det nye skib MSC Seaview. Skibet har mange nye skønne tiltag, heriblandt et udendørs promenadedæk i tilknytning til restauranter og caféer, så det er muligt at sidde udenfor. Her er bowlingbaner, 5D biograf, Formel 1 simulator og flere vandrutsjebaner samt verdens længste svævebane til havs! I får de bedste destinationer med mulighed for at opleve noget nyt og spændende hver dag. Dette fantastiske skib indeholder aktiviteter og faciliteter, der indbyder til afslapning, sjov og leg, underholdning og meget andet.

Kahytt med balkon
Kahytt med balkon

Skønne kahytter

Læs mere

MSC Seaview har et bredt udvalg af kahytter i forskellige klasser, men fælles for dem alle er ordet komfort. I finder for eksempel store kahytter for hele familien, kahytter med egen jacuzzi eller balkon og suites i luksusklasse. Uanset hvilken kahyt I vælger, er alle udstyret med TV, klimaanlæg, mini-bar og komfortable senge. MSC Seaview sørger for, at I er klar og veludhvilede til næste dags mange oplevelser.

Hver dag er et nyt eventyr

Læs mere

Hop ombord på det magiske MSC Seaview og nyd, at hver dag byder på et nyt eventyr i det storslåede Middelhav. Skibet sejler fra Rom og tager jer rundt til de mest fantastiske destinationer, I kan forestille jer. Ombord er der et stort udvalg af aktiviteter, og når I går i land møder der jer alt fra naturoplevelser og strande til shopping og kultur. Husk, I kan bestille udflugter ombord på skibet, så I får det hele med. De udflugtsmulighederne her!