Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
Bestil online eller ring
70 15 41 41

Om skibet - Costa Deliziosa

Luksus, afslapning og masser af sjov er, hvad der venter jer ombord på Costa Deliziosa. Hver detalje på skibet er nøje gennemtænkt for at skabe de bedste rammer for et fantastisk eventyr til havs. For de aktive sjæle er der fitnessrum med moderne udstyr, sportsbane, samt en løbebane rundt på dækket. Til de sjæle som trænger til afslapning er Samsara Spa det oplagte sted på skibet at besøge. Deruodver har Costa Deliziosa flere swimmingpools, teater, restauranter, 4D biograf og selvfølgelig børne- og teenageklubber til familiens yngste. 

Underholdning ombord på Costa Deliziosa

Velkommen ombord på Costa Deliziosa - et skib fuld af underholdning, luksus og massevis af aktiviteter. For børnene og de vandglade sjæle er der plads til masser af vandpjaskeri i de 3 pools. Ved poolen er der også solsenge til dem, som vil nyde solens stråler og afslapning. Hver aften summer krydstogtskibet af liv med det tre etagers Duse Theatre, diskotek med dansegulv, kasino og en 4D biograf, som tager jer helt ind i filmens univers. 

Prøv kræfter med jeres golfkundskaber i den 18-hullers golfsimulator eller mærk adrenalinen når I rammer kørerbanen i Grand Prix-simulatoren. 

For familiens yngste bliver Costa Deliziosa også et hit - skibet har børne- og teenageklubber, hvor der arrangeres aktiviteter som kostumeparader, danselektioner, poollege, sportsturneringer, skattejagter og meget mere. 

I kommer ikke til at kede jer på Costa Deliziosa!

Skønne faciliteter

Hvad end I har planer om at være aktive eller slappe af på jeres krydstogtferie, så finder I de nødvendige faciliteter på Costa Deliziosa. De aktive kan få sved på panden i fitnesscenteret eller løbe en tur med udsigt til horisonten på løbebanen, hvor I også kan teste balancen på rulleskøjter. På sportsbanen kan I også udfordre hinanden i diverse boldspil - hvem mon løber med sejren? 

Trænger I til fornyet energi? Så er et besøg i Samsara spa bestemt oplagt. Her kan I nyde forskellige behandlinger, massage, thalasso pool og tyrkisk bad. Samsaras atmosfære sikre at I kommer helt ned i gear!

Lad jer forkæle med udsøgte retter på de 4 restauranter ombord - om I spiser morgenmad, frokost eller aftensmad, så sørger kokkene for at I går tilfredse og mætte derfra. Måske der stadig er plads til en drink efter måltidet? Så kan I besøge barerne, hvor I kan få lige det I ønsker. 

Fakta om skibet

  • Restauranter: 4
  • Barer: 11
  • Jacuzzi: 4
  • Pools: 3
  • Antal dæk: 16
  • Antal kahytter: 1130
  • Wellnessområde
  • Byggeår: 2010