Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
Ring til os
70 15 41 41

Om skibet - Costa Magica

Costa Magica er et smukt krydstogtskib tegnet af den amerikanske arkitekt Farcus med inspiration i skibets position mellem himmel og jord, hvilket tydeligt opleves når I bevæger jer rundt på skibet. Skibets hjerte er Grand Bar Salento, hvor I kan nyde en fantastisk udsigt over det udvendige dæk, gennem vinduer fra gulv til loft på begge sider af baren. 

Underholdning ombord

Costa Magica byder på masser af underholdning og aktiviteter for både store og små. Til børnene er særligt Squok Club et hit. Squok Club er en børneklub inddelt i to aldersgrupper 3-6 år og 7-11 år. Her arrangerer skibets dygtige animationsteam sjove lege, turneringer og underholdning for børnene, så de er godt underholdt under hele krydstogtet.

I kan også vælge at deltage i en masse forskellig underholdning og aktiviteter som familie, par eller alene. I kan fx tage danselektioner eller deltage i en række forskellige sportsturneringer på skibets multisportsarena. I kan også kaste jer i poolen, hvor I kan prøve den store Toboga vandrutsjebane, eller bare nyde det kølige vand. Er I mere til afslapning og hygge, kan I låne bøger på skibets bibliotek eller I kan gå på shopping i Costa Magicas galleri.

Faciliteter på Costa Magica

Costa Magica har mange skønne aktiviteter som I kan gøre brug af på jeres krydstogt. Besøg fx Casino Sicilia og prøv lykken ved roulettebordet eller en enarmet tyveknægt, eller dans natten væk på Discoteca Grado. På Teatro Urbino  kan I nyde de smukke omgivelser og eksklusive shows for hele familien. Teatret har tre niveauer og mere end 1300 pladser.

Besøg også krydstogtskibets dejlige spaområde, Club Saturnia, hvor du kan købe forskellige behandlinger. Der er adgang til sauna, dampbad og jacuzzi.

På Costa Magica finder du også internet point og mødelokaler.

Fakta om skibet

  • Restauranter: 4
  • Barer: 12
  • Jacuzzi: 6
  • Pools: 2
  • Børnepool: 1
  • 1300 m2 wellnessområde
  • Byggeår: 2004
  • Antal dæk: 17
  • Antal kahytter: 1358