Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
FAQ & Kontakt

Årsrejseforsikring

På ferie med 100% tryghed

Årsrejseforsikring

Sådan dækker forsikringen
Hos Friferie anbefaler vi årsrejseforsikringen fra Gouda Rejseforsikring. Det skyldes blandt andet, at Gouda har sin egen danske alarmcentral, som kun er et telefonopkald væk. Hos Gouda har I også adgang til 24 timers lægevagt, hvor I kan få vejledning om medicin og lægebehandling. Kort og godt er I sikret, hvis uheldet er ude.

En årsrejseforsikring fra Gouda sikrer jer bl.a.:

  • Lægebehandling, medicin, hospitalsophold og hjemtransport 
  • Hjælp fra danske læger, sygeplejersker og krisepsykologer
  • 24 timers alarmcentral og lægevagt med vejledning om medicin og behandling 
  • Hjemkaldelse til Danmark i tilfælde af akut sygdom hos pårørende
  • Dækning, hvis du bliver syg og ønsker, at et familiemedlem skal komme ud til dig på destinationen 
  • Dækning ved alle former for spændende aktiviteter som f.eks dykning, klatring og paragliding
  • Økonomisk kompensation for tabte feriedage

Årsrejseforsikringen kan købes, så den dækker hele husstanden. Egne medrejsende børn under 18 år er dækket, uanset om de er en del af husstanden eller ej. Hver enkelt ferierejse må maksimalt vare 1 måned.

Hvem kan tegne forsikringen?
For at kunne købe en Gouda rejseforsikring er det et krav, at I har et dansk sygesikringsbevis (Det Gule Sygesirkringskort). Køber I rejseforsikringen uden at have dette, dækker rejseforsikringen ikke.

Forsikringskort
Når I har købt jeres Gouda rejseforsikring, kan I gå ind på www.gouda.dk/kort og downloade Traveller’s Safety Card, som I kan medbringe på rejsen.

Kronisk eller eksisterende lidelse?
Ved en kronisk eller eksisterende lidelse/sygdom, der ikke er stabil, eller nylig sygdom, kan det være hensigtsmæssigt at søge om forhåndsgodkendelse for at få afklaret, om man vil være dækket for lidelsen eller følger af denne.

Sådan får I en forhåndsgodkendelse
Skal I rejse i EU/EØS-landene, kan I søge forhåndsgodkendelse hos den offentlige rejsesygesikring. Skal I rejse uden for EU/EØS landene, kan I søge forhåndsgodkendelsen hos Gouda Rejseforsikring. I kan læse mere om forhåndsgodkendelse her.

Er du fyldt 70 år og rejser uden for EU/EØS? 
Hvis du er fyldt 70 år og skal rejse uden for EU/EØS-landene, skal du udfylde en helbredserklæring og indsende til Gouda Rejseforsikring. Gouda skal godkende helbredserklæringen, for at forsikringen er gældende. Helbredserklæringen skal fremsendes til Gouda Rejseforsikring senest 14 dage før afrejsen.