Har I planer om at skulle nyde ferien sammen med dem I holder af, og har I et ønske om at bo ved siden af hinanden? For at gøre det nemmere og overskueligt for jer, hvordan I kan ønske beliggenhed, har vi nedenfor samlet en lille guide til jer.
Rejser I flere familier sammen, skal I foretage hver jeres bestilling. I har her mulighed for at skrive i kommentarfeltet, at I ønsker at bo ved siden af hinanden. Det er dog ikke noget vi kan garantere. Vi sørger for at videreformidle jeres ønske, og I får oplyst den specifikke plads ved ankomst til feriestedet. Da der på mange feriesteder er fri ankomstdag, er det et puslespil, at få alle ønsker til at gå op, og det kan derfor være en fordel at booke nøjagtig samme boligtype og periode.
På billedet til venstre er kommentarfeltet, I skal anføre jeres ønsker i, illustreret. Der er ikke forskel på om ønsket påføres ved en online bestilling eller på telefonen hos en af vores rejsekonsulenter.
Har I spørgsmål, er I selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter på telefon 70154141 eller via vores kontaktformular her.