Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
Ring til os
70 15 41 41

Til Harzen med Friferie og Scandlines

2 nætter i ferielejl. m. All-Incl. for 2 vok. & 2 børn fra KUN kr. 1.993,-

Miniferie til Harzen med Friferie og Scandlines

Bjergtagende naturoplevelser i Harzen med Friferie og Scandlines
Tag med Friferie til smukke Harzen i Tyskland, der byder på bjergtagende naturoplevelser i miniferie-afstand fra Danmark. I kører ombord på færgen i Rødby, og når I ruller af færgen i Puttgarden er der kun lidt over 4 timers kørsel til Harzen, som er en kæmpe stor naturpark på størrelse med Fyn.

Er I til aktiv ferie ferie?
Harzen er perfekt for jer, der er til aktiv ferie, da I her får hele 1.800 km mountainbike-ruter og fantastiske vandreruter. I kan fx tage en del-etape af Tysklands smukkeste og knap 100 km lange vandrerute, ”Hekse-stien”, der går tværs gennem Harzens pragtfulde naturlandskab.

Find ferieboliger i Harzen her.  

Med Friferie og Scandlines til Harzen

Bloksbjerg eller Brocken

Bloksbjerg eller Brocken

Områdets allerstørste attraktion er Bloksbjerg, hvor vi jo sender alle vores danske hekse hen til Skt. Hans. I Tyskland kaldes dette bjerg for Brocken, som er Harzens højeste punkt. Man kan godt køre til toppen i bil (ligger kun ca. 1 times kørsel fra Bad Lauterberg). 

Men det er måske lidt sjovere at tage smalsporsbanen (Brocken-Banen) derop fra  Drei Annen Hohne eller Schierke, hvilket kun er godt en halv times kørsel fra Bad Lauterberg - nogle af gangene er det endda med et vaskeægte damplokomotiv

Sølvminen Grube Samson

Sølvminen Grube Samson

Ca. et kvarters kørsel fra Panoramic Bad Lauterberg finder I sølvminen Grube Samson, der bestemt også er et besøg værd. Stedet er på den eksklusive liste af UNESCOs verdenskulturarvsteder. 

Samme steder finder I et Kanariefugl-museum, der hænger godt sammen med minedriften, idet man i gamle dage medbragte kanariefugle ned i minen, for når de stoppede med at synge, var det tegn på, at der var ved at være for lidt ilt.

Tag stoleliften op

Tag stoleliften op

Kan I ikke få nok af vandsjov & wellness, kan I smutte over på Vitamar (700 m fra Panoramic Bad Lauterberg), og her er der både bølgebad samt en 100 m lang ”Black-Hole”-vandrutsjebane m.m. Når I bor Panomaric Bad Lauterberg, kan I få rabat til Vitamar – hør mere i receptionen.

Fortsætter I turen ind til den nærmeste by Bad Lauterberg, er der bl.a. en stolelift, som I kan tage op på det nærmeste bjergplateau "Hausberges". Herfra er der en smuk udsigt over byen. Turen koster 30-35 kr. pr pers.