Brug for hjælp lige nu?
Livechat med os
Ring til os
70 15 41 41

Spørgsmål & svar: Corona & rejser

Vi tilbyder GRATIS afbestilling - helt uden beregning

Rejsemuligheder

Kan jeg rejse til sommer?

Ja, de nuværende rejserestriktioner forventes ophævet d. 26. juni således, at du med et Coronapas kan rejse til andre EU lande. Sidste sommer blev der også åbnet op for rejser d. 27. juni.  

Coronapasset er gældende ved:

1) Negativ Coronatest foretaget maks. 48-72 timer før ankomst afhængigt af land.
2) Færdigvaccineret.
3) Tidligere smittet inden for 6 måneder.

I EU vil det således ikke være et krav, at man er vaccineret for at kunne rejse til sommer.


Kan jeg kun rejse, hvis jeg er vaccineret?

Nej, udgangspunktet er, at alle med et Coronapas kan rejse fra d. 26. juni 2021.

Personer, som er færdigvaccinerede, har dog mulighed for fra d. 1. maj 2021 at rejse til orange lande uden at skulle testes, eller gå i karantæne efter hjemkomst til Danmark. Dvs. for vaccinerede frarådes rejser ikke længere til orange EU lande.

Det samme gælder færdigvaccineredes medrejsende børn under 18 år, idet større børn dog vil skulle testes efter hjemkomst.

Bemærk, der kan gælde særlige regler for indrejser til bestemte lande.  Klik her og indsæt dine lande under rejseplanen for at se hvilke regler, der gælder.


Coronatest på rejsen

Skal jeg testes på ferien eller når jeg skal hjem?

Du skal fremvise en negativ Coronatest ved indrejse til dit ferieland efter den 26. juni 2021. Testen skal være foretaget inden for 48 timer før ankomst. Du skal ikke fremvise negativ test for de lande i EU, som du rejser igennem på ud- og hjemrejsen, dvs. såkaldte transitlande.

Er du bosiddende i Danmark, skal du i forbindelse med hjemrejsen, så vidt muligt lade dig teste ved den dansk/tyske grænse eller dog senest 24 timer efter hjemkomst.


Gratis afbestilling

Kan jeg afbestille min ferie?

Ja, vi tilbyder gratis afbestilling på stort set alle boliger helt uden beregning (skal fremgå af fakturaen), såfremt du ikke kan rejse, fordi Udenrigsministeriet fraråder rejser til din feriedestination / region. Klik på linket nedenfor for at læse mere om gratis afbestilling.



Restriktioner

Hvilke restriktioner gælder på min feriedestination?

Sommerferien starter først den 26. juni 2021, og det er derfor for tidligt at sige, hvilke restriktioner der er gældende i de pågældende lande. Vi har alle efterhånden vænnet os til at bruge mundbind, holde afstand og bruge håndsprit. Disse restriktioner vil sandsynligvis stadig være gældende til sommer.

Præcis som sidste sommer forventes det også i år, at ferien kan afvikles på næsten normal vis. 

Nedenfor kan du se hvilke rejserestriktioner, som er gældende for din feriedestination. Bemærk, at de nuværende restriktioner ikke er dem, som er gældende til sommer. Du bedes derfor tjekke igen tættere på din afrejsedato.


Hvilke restriktioner gælder på feriestedet?

Der er stadig lang tid til d. 26. juni 2021, og det er derfor for tidligt at sige noget om hvilke lokale restriktioner, som er gældende til sommer. Forventningen er som sidste sommer, at ferien kan afvikles på næsten normal vis.

På feriestedet / campingpladsen vil man med stor sandsynlighed stadig skulle holde afstand, anvende mundbind i butikker og på restauranter osv. Men derudover er forventningen, at ferien kan afvikles på næsten normal vis. De gæster som rejste sidste sommer meldte alle tilbage, at de havde haft en dejlig ferie uden nogen form for problemer i forhold til Corona og restriktioner.

Ovennævnte restriktioner er alle ting, som er blevet en naturlig del af hverdagen i Danmark, og som ikke skaber de store problemer og udfordringer.


Sikkerhed

Er kør-selv camping en sikker ferieform?

Vi mener kør-selv og camping, er en meget sikker ferieform i disse tider:

  1. I kører i egen bil, og er ikke afhængige af fly og krav om test, inden I skal flyve. Her sætter I jer bare ind i jeres bil, og kører hjem, når I ønsker det.
  2. I bor i jeres egen bolig uden at behøve at komme i tæt kontakt med andre end jeres egen familie.
  3. På en campingferie er I primært udenfor med plads og masser af frisk luft.