Nyd Comosøens dejlige badevand og feriestedets swimmingpool
La Cava siges at have en af de bedste beliggenheder i Norditalien, da stedet bogstavelig talt ligger lige ved Comosøens bred, hvor der er en lille lystbådehavn. Der er gode muligheder for både at bade i søen og begive sig ud i vandsport. Comosøen råder over nogle skønne badestrande af fint grus. Bl.a. Varenna og Cadenabbia siges, at have nogle af de bedste badestrande rundt om søen. Du kan også tage på skønne sejlture i søens smukke omgivelser og besøge seværdigheder og hyggelige byer.
La Cava har sin egen swimmingpool, hvor gæsterne har mulighed for at svømme, dase og nyde de solrige timer med udsigt til Comosøen og de vidunderlige bjergsider. Desuden er der liggestole til rådighed rundt om swimmingpoolen. Derudover kan I dyrke gratis fitness med søudsigt.