Fantastisk kombination af badeferie og byferie
Camping i Istrien har en fantastisk kombination af badestrande og byliv. Når du bliver træt af at pjaske rundt i havet eller ligge og slikke sol ved campingpladsens pool, kan familien med fordel tage på en dagstur til en af Istriens mange hyggelige og gamle byer. Besøg for eksempel Porec og gå igennem den lille, charmerende brostensbelagte gade Decumanus Street, hvor der er små fine restauranter og butikker. Byen rummer også en flot basilic, der er med på UNESCOs World Heritage-liste.
Længere sydpå kan du besøge den idylliske by Rovinj, hvis gamle bydel er absolut er et besøg værd. Endnu længere sydpå er byen Pula, der er Kroatiens niende største by. Byen er en stor turistattraktion grundet det store præg, romerne i sin tid satte på byen, som man stadig har mulighed for at se den dag i dag. Nær Pula kan du desuden finde små sandstrande – blandt andet Valkane Beach, der er velegnet til familier med børn.