På badeferie i Le Marche
Er du en vandhund, eller elsker du at slappe af til bølgernes brus, kan du i høj grad glæde dig til at besøge Le Marches smukke strande. Der er et væld af strande at vælge i mellem på den 180 kilometer lange kyststrækning, regionen har. For en særlig smuk oplevelse kan I vælge at besøge stranden ved Sirolo by, hvor man til tider kan skimte Kroatiens kyst fra. Byen er et besøg værd i sig selv, da denne badeby byder på en eventyrlig havudsigt ud over Adriaterhavet, et stemningsfuldt torv med hyggelige caféer og en charmerende gammel bydel. Stranden i byen er beliggende i en frodig naturpark, som skaber de flotteste kontraster til det krystalblå hav.