Camping ved Dubrovnik
Området omkring Dubrovnik er ideelt for campingferie. Der er skønne strande, som indbyder til daseferie hele dagen, men også interessante dyk med snorkel eller flaske. Tæt på byen ligger der flere smukke øer, så en dag med øhop er oplagt. Det er muligt at købe en tur på en båd, der sejler jer rundt mellem øerne. Nyd en dag til vands med smukke laguner, friskfanget fisk til frokost og hinanden, når I bader fra båden.
I baglandet, lidt syd for Dubrovnik ligger Konavle, som er den sydligste af vinområder i Kroatien. Det er så smukt et syn, når vinmarker breder sig ud og en fornøjelse at komme på besøg og smage på vinen. Der er også olivenmarker og dagen bliver en helt gourmetoplevelse.