Benyt Camping Village Cavallino's faciliteter
Når I bor på Green Park Hotel, har I fri afbenyttelse af Camping Village Cavallino's faciliteter. Camping Village Cavallino ligger lige ved siden af jeres hotel og har en masse forskellige pools i deres store Water Park. Her finder I både de sjove børnepools med rutsjebaner, vandkanoner og andet sjov, samt jacuzzi og wellness pools med hydromassage, de voksne kan slappe af i - og meget mere!
Desuden kan I benytte både spisesteder og spa- og wellnesscenteret.
Camping Village Cavallino har både et pizzeria, der selvfølgelig serverer autentiske lækre italienske pizza- og pastaretter, og så er der også en restaurant med a la carte menu, der serverer traditionelle venetianske retter, men også andre italienske og internationale retter.
På toppen af "The Experience Area" finder I den charmerende Panoramic Lounge Bar, hvor man kan kigge ud over Water Park, nyde livet med lidt live musik og en forfriskende drink i hånden.
I spa- og wellnesscenteret kan I booke jer ind til en dag i deres wellnessafdeling, eller bestille diverse behandlinger som et stort udvalg af forskellige massager, pedicure, manicure, ansigts- og kropsbehandlinger.
I centrum af "The Experience Area" ligger et lille, men fint og velassorteret minimarked, hvor I kan fylde kurven med det I mangler til strandtasken eller aftensmaden.