Ardéche er et skønt område i Frankrig, hvor der både er kulturelle oplevelser såvel som naturoplevelser. Det er oplagt at besøge de mange historiske byer såsom Balazuc eller Vogüe, hvor I kan se den flotte slotsborg. I de gamle byer kan I ofte støde på hyggelige markeder i ægte fransk stil. De smukke kløfter, der snor sig gennem landskabet, er også værd at udforske.
Områdets kløfter, skove og bjerge skaber de perfekte rammer for en aktiv ferie i naturen. I kan for eksempel tage på vandreture, hvor mange udfordrende vandrestier venter. Dertil kan I prøve kræfter med mange sjove og vilde aktiviteter, såsom klatring på klipperne, mountainbike og paragliding.
Efter en aktiv dag i dette skønne naturområde, er det oplagt at genoplade batterierne med et dejligt fransk måltid mad. På pladsens restaurant tilbydes retter til enhver smag til både store og små. Restauranten her desuden en udendørs terrasse, hvor I kan nyde måltidet samtidig med den skønne udsigt. I finder desuden et pizzeria, snackbar og en bar på pladsen. I den lille butik kan I købe ind til et hjemmelavet måltid. Dertil kan I købe friskbagt brød til morgenkaffen.