Fantastiske Eurocamping i Italien
Mellem frodige vin- og olivenmarker nær den hyggelige, italienske ferieby, Pacengo di Lazise, ligger denne lille hyggelige campingplads. Pladsen ligger med rig mulighed for at opleve Gardasøen, som er et af de mest populære feriemål i Italien. Med sin skønne og idylliske placering i frodig natur og nær strand og intime caféer er Camping Eurocamping til dig, der ønsker en hyggelig ferie med masser af afslapning og gode minder. Hvis du ønsker at være aktiv på ferien, er der også flere aktiviteter på campingpladsen. Der er for eksempel en nyrenoveret tennisbane samt mulighed for at spille volley, fodbold og bordtennis, og så er der en sjov legeplads til familiens yngste!