Camping Village Rubicone – Adriaterhavet
Lige omkring 12 kilometer fra den populære badeby Rimini ligger denne fremragende campingplads, som er helt formidabel til familier med både små og store børn! Byen Rimini er nemlig både kendt som en udsøgt ferieby og for at have et godt natteliv, så hvis I har teenagere i familien, vil det helt sikkert falde i god jord! På selve campingpladsen er der en hyggelig stemning, og der er rig mulighed for at være aktiv – blandt andet kan man spille fodbold, volleyball og golf. Desuden er der mulighed for at leje vandscootere og sejlbåde eller for at prøve kræfter med bueskydning. Om aftenen er der underholdning for hele familien med alt fra danseaftener til teater, og campingpladsen har også eget diskotek både for børn og unge.