Camping Vestpommern

Gyldne strande med utrolige klitformationer, nationalparker med store søer og kystbyer med rigt kulturliv. Vestpommern byder jer velkommen på en fantastisk campingferie for hele familien. I finder Vestpommern i den nordvestlige del af Polen, hvor I kan besøge byerne Stettin, Krag og Miedzyzdroje. En del af området ligger ud til Østersøens kyst, hvor I kan prøve kræfter med vandsport, nyde den imponerende halvø Hel eller tage med på bådfart. Campingpladserne i Vestpommern ligger tæt på alle oplevelserne!
Læs mere

0

resultater

Vestpommern er camping for familien

I skal helt sikkert tage til Vestpommern i Polen, hvis hele familien skal nyde en alletiders campingferie ved vandet. Det er nemt at tage på kør-selv-ferie til det alsidige Vestpommern, hvor I kan kombinere badeferie med ture i det utrolige nationalparker og tage børnene med til de livlige badebyer. Polen er et billigt land, hvor hele familien kan spise en stor middag til få penge og betale få mønter for at opleve de mest fantastiske seværdigheder.

Hovedbyen Stettin og mange kurbyer

Stettin er hovedbyen i det vestlige Polen, hvor I kan se det smukke renæssanceslot, der smukt bryder de røde tage med sine grønne tårnkupler. Kirkegårde er normalt ikke turistattraktioner, men i Stettin må I ikke gå glip af at besøge én af Europas største kirkegårde. Byen er præget af ridder- og kongeborge samt klostre. I byen Krag kan I opleve en imponerende ridderborg, der ligger ned til en sø, og i dag fungerer som hotel. Derudover skal I besøge landsbyen Gaski, populære Pobierowo, samt de trendy kurbyer Miedzyzdroje og Kolobrzeg.

Nationalparker med unikke oplevelser

Vestpommern er en af Polens 16 regioner, der alle byder på en utrolig natur, der har hver sine unikke oplevelser. Kendetegnene for Vestpommern er de gyldne strande, skarpe klipper og fiskerlejer. I kan opleve det hele fra øen Wolin ud til Østersøen. På øen finder I en nationalpark, der er kendt for at tiltrække ørne, men I har bedre mulighed for at opleve bisonokse, som der er hele syv af i parken. Men frygt ej, bisonokserne befinder sig i en beskyttet zone. Er I til vandsport? Så skal I prøve en kajaktur i Nationalpark Drawienski eller rafting på Drawafloden.