Campingferie hos naboen
0
resultater
Camping i Skåne
Hvis I vil nyde endnu mere godt af den smukke natur i Skåne vil det være oplagt at besøge en af de mange campingpladser, som ligger fordelt rundt i området. Hvad end det skal være langs kysten eller inde midt i Skåne, vil I finde en campingplads, som kan dække jeres behov. Mange af de nye og moderne pladser kan tilbyde en stor legeplads, som mange børnefamilier sætter pris på. Foruden adgangen til det salte hav vil mange moderne campingpladser også have en åben pool i udvalgte måneder af året.
Familieminder i Skåne
Skåne er for mange et oplagt sted at tage hele familien med på ferie, og der findes også mange gode muligheder, som hele familien kan udforske sammen. I kan starte med at tage en tur i Tropikariet, som er den lokale zoologiske have. Her er der fokus på tropelandet og de dyr, som bebor de varmere klimaer. Jeres børn vil måske få mulighed for at se nogle dyr, de normalt ikke vil se i Danmarks zoologiske haver.
Hvis det ikke er nok med dyrelivet på afstand, vil det måske være en idé at tage ud i naturen. Skåne har Soderasens National Park, som har flere forskellige vandreruter af forskellige sværhedsgrader, hvorfor alle i familien burde kunne være med. Skal det være et lidt mere afslappet besøg i naturen kan I altid besøge Den botaniske have, som også fungerer som historisk museum. Her er der mulighed for at kombinere naturen med lidt viden om fortiden. Det er desuden også en mulighed med et besøg til de magiske og historiske sten Ales Stenar. En cykeltur til Ales Stenar med hjemmebragt madpakke, der kan spise ved kysten, er en dagstur, som kan tage pusten fra enhver i mere end en forstand.
Skånes mange underholdningstilbud
Skåne og ikke mindst den mest populære storby, Malmø, kan byde på mange forskellige tilbud af underholdning, hvis naturen har ydet sit bedste for jer. Trænger I til et kulturelt indspark, er der mange forskellige guidede ture at booke fra Malmø, der tager jer med på kulturelle oplevelser gennem Malmø og uden for byen. I kan starte med at kombinere det svenske med det danske med en tur til det famøse slot fra Hamlet. Efter besøget i Helsingør tages I med tilbage over Øresundsbroen til den historiske by Lund. Her har I rig mulighed for at udforske den gamle by, hvis domkirke rager op over tagryggene, siden den stod færdig i 1145. Som afslutning på dagen ender I i Malmø, hvor der er billige priser på en lang række varer i forhold til hjemme i Danmark. I skal sørge for at holde godt fast i pungen, når I spotter de mange favorable tilbud i byens mange butikker.
Malmø er nok også den storby, som langt de fleste danskere vil tænke på, efter Danmark igen blev forbundet med Skåne takket være Øresundsbroen. Forståeligt nok, for Skåne har mange spændende kulturelle tilbud. Der findes et større udvalg af guidede ture i hele byen, det er bare et spørgsmål om at finde den rette, som falder lige inden for jeres interesser. Uanset om det er en historisk guide gennem byen eller en kulinarisk tur blandt de mange interessante restauranter, vil der næsten altid være noget for enhver smag. I kan sågar komme på krimiinspirerede ture rundt i storbyen, som trækker på mange af de populære svenske krimier, der udspiller sig i byen, hvis I altså tør.