Firenze er Toscanas største by, som bestemt er et besøg værd, hvis I bor i en ferielejlighed i Toscana! Firenze er en renæssanceby, som kan ses på byens enestående arkitektur, som skaber en romantisk stemning, hvor man bliver ført tilbage i tiden. Byen byder på eminent shopping, pragtfulde domkirker og exceptionelle smagsoplevelser på en af de mange restauranter. Gå igennem byen med en delikat gelato i hånden eller nyd en cappuccino på en af de charmerende caféer i gaderne, mens I betragter stilen, bygningerne og folket i Firenze. Il Duomo er en attraktion, mange turister starter med, da den storslået domkirke er et smukt syn. Ponte Vecchio er en bro over floden Arno, som er en lille bydel i sig selv.
Noget af det særlige ved Toscanaområdet er uden tvivl badeforholdene og de smukke strande. Mod vest ligger området ud til Middelhavet, nærmere bestemt den del, som hedder det Tyrrhenske hav. Ved Toscanas strande er der sørget for de optimale afslapningsforhold med en helt særlig feriestemning. Vandet er klart, og strandene er børnevenlige, hvor hele familien kan koble af. Toscanas kyststrækning er meget varierende, hvilket gør, at I kan finde netop den strand, der passer til jeres ønsker og behov. I kan fra jeres ferielejlighed køre til lange sandstrande med lavt badevand, private strande, hvor man betaler for service og indgang, eller I kan vælge at snorkle langs de smukke, stejle klipper. De mest kendte strandbyer i Toscana er Forte dei Marmi, som er en mere eksklusiv by, hvor der hersker en elegant stemning og Lido di Camaiore, som er en mere rolig by, hvor der er mindre badesteder og intime restauranter.