
Rejseinformation om Italien
Nu skal du snart på ferie til Italien. Vi vil gerne sende dig velforberedt afsted, og derfor har vi samlet noget brugbar information til dig her på siden. Uanset om du skal opleve historiske byer, nyde de solrige strande eller forkæle dig selv med lækker italiensk mad, venter der uforglemmelige oplevelser. Sommeren i Italien byder på dejligt varme og milde dage, der gør landet til en populær destination i de solrige måneder. Og du behøver ikke bekymre dig om tidsforskelle – Italien og Danmark befinder sig i samme tidszone, og både sommertid og vintertid følger de samme skift. Vi ønsker dig en fantastisk ferie i 'la bella Italia'!



Italien giver uendelige muligheder!

Godt at vide
Hvis du rejser i Italien skal du have et gyldigt pas eller ID med dig, som kan identificere dig. Du skal som regel ikke bruge det til at krydse grænsen.
Italien er et hundevenligt land, men ikke alle hunde er lovlige og din hund skal være i snor. Hvis du tager din hund eller kat med til Italien, skal du have et EU kæledyrspas med fra dyrlægen. Hunde og katte skal være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før afrejse. Den obligatoriske chip skal indsættes før rabies vaccinen (kan være samme dag). Fordi rabies vaccinen kun kan gives til hunde og katte, der er ældre end 12 uger, må hundehvalpe og killinger under 15 uger ikke medbringes til Italien.
Rejser du alene med en mindreårig, for eksempel fordi du er skilt? Eller har du medbragt dit barns kæreste eller ven på ferien? Så skal du kunne fremvise dokumentation på, at du har tilladelse fra alle barnets forældre - dette kan ordnes med en samtykkeerklæring - læs mere om emnet her.
Tip: Før du rejser er det en god idé at tage et billede af dit pas, kørekort, forsikringspapirer og andre vigtige ting. Mail dem til dig selv eller andre medrejsende, så I altid har vigtige dokumenter, selv hvis de bliver mistet undervejs.

Bekymringsfri ferie
Det italienske sundhedssystem er velfungerende.
Det Blå Sygesikringskort giver dig adgang til nødvendig behandling i tilfælde af sygdom eller ulykke mens du befinder dig i Italien på midlertidig basis. Dog anbefaler vi altid, at du tegner din egen private rejseforsikring, der også inkluderer hjemtransport, hvis uheldet er ude. Er uheldet ude, så tag altid fat i dit forsikringsselskab med det samme.
Apoteket (Farmacia) tilbyder alle mulige former for medicin og hygiejneprodukter, og de italienske læger holder sig som regel ikke tilbage, når der skal udskrives medicin.
Bemærk: Oplysningerne på denne side er omhyggeligt sammensat. Vi påtager os dog intet ansvar for ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger. De links, vi bruger til andre hjemmesider, er kun til informationsformål. Disse hjemmesider bliver ikke vedligeholdt, overvåget eller godkendt af os. Som rejsende er du ansvarlig for at have de rigtige dokumenter til din ferie. Vi anbefaler, at du tjekker de seneste oplysninger hos de relevante myndigheder lige før din ferie. Vi ønsker dig en rigtig god tur!
Topseværdigheder i Italien

Den spændende hovedstad
Rom og Vatikanstaten
https://goo.gl/maps/KmiKHDsVMsnrcnKR7

Smaragdkysten
Costa Smeralda, Sardinien
https://goo.gl/maps/LjzvLjXi5BS9A4o9A

Byen på vandet
Venedig, Veneto
https://goo.gl/maps/hGFuXjHVFWKyU3Xd7

Opdag Verona
Verona, Veneto
https://goo.gl/maps/7wwEGC8iYnZ9yQx57

Kulturel storby
Firenze, Toscana
https://goo.gl/maps/FVPJsbY7CHUv2io59

Smuk kyst
Amalfikysten, Campania
https://goo.gl/maps/midKR5LZw4E6HufJ9

Unik bycharme
Alberobello, Apulien
https://goo.gl/maps/Y7X5Hh8HHcAn21dW7

