Languedoc-Roussillon

Rejseinformation om Languedoc-Roussillon

Nu varer det ikke længe, før du skal på ferie med Friferie til smukke Languedoc-Roussillon! For at sikre, at du får den bedst mulige start på din kør-selv-ferie, har vi samlet en række nyttige informationer til dig. Her kan du få overblik over, hvad du skal huske at medbringe, samt generelle tips til turen – herunder vigtige oplysninger om motorvejs- og miljømærkater i Frankrig. Glæd dig til at udforske Languedoc-Roussillon, hvor charmerende kystbyer, fantastiske strande og vinmarker i verdensklasse venter på dig. Vi ønsker dig en fantastisk ferie i ’La Douce France’ – og særligt i skønne Languedoc-Roussillon!

Nyd sol, vinmarker og Middelhavets gyldne glød

Hvad skal du vide om at køre i Frankrig?

Inden du kører afsted: Med ADAC's ruteplanlægger kan du planlægge din rute, se køretid og kilometerangivelse, få foreslået overnatningsmuligheder på vejen, spisesteder på vejen, se planlagt vejarbejde og eventuelle vejafgifter på ruten. Bemærk, at tankning af benzin som regel er en hel del dyrere langs motorvejen end ved de mindre veje. Generelt er det billigst at tanke ved de store supermarkeder i Frankrig.

Husk, at det er obligatorisk at medbringe advarselstrekant og refleksvest i bilen i Frankrig.

Vejafgifter og miljømærker: I Frankrig betaler man vejafgifter på de store veje og ved nogle broer. Ved bommene kan der både betales med kontanter (euro) eller med kort. Du kan finde de aktuelle afgifter her

Den 16. juli 2016 trådte 'Crit'Air' loven i kraft i Frankrig, som tillader franske kommuner at etablere permanente eller midlertidige miljøzoner. I en miljøzone skal alle biler, også udenlandske, være udstyret med et 'Crit'Air-klistermærke. Miljømærket kan kun bestilles via Crit'Airs officielle hjemmeside. Bemærk, at leveringstiden er omkring 10 dage og koster ca. 5€ inkl. fragt til Danmark.

Opladning af din elbil: Frankrig har de senere år udvidet sortimentet af ladestationer gevaldigt. Ladestationer på ruten kan findes via ruteplanlæggeren A Better Routeplanner

Leje af bil: Planlægger du at flyve til Frankrig og leje en bil? Dit danske kørekort er gyldigt i Frankrig, men føreren af bilen skal være fyldt 21 år og have haft gyldigt kørekort i minimum et eller to år, afhængigt af biludlejningsfirmaets regler. En bil kan kun lejes med et kreditkort (fx Mastercard) i samme navn som føreren af bilens navn.

Overnatningshoteller: Hvis du ønsker at tage en overnatning eller to på vejen til Frankrig, er der masser af billige hoteller langs motorvejen. Nogle af de billige hotelkæder, der er værd at kigge efter er: Formule1, Kyriad, Etap, Première Classe og Ibis Styles.

Godt at vide

Pas og ID: Hvis du rejser i Frankrig, skal du have et gyldigt pas eller ID med dig, som kan identificere dig. Du skal som regel ikke bruge det til at krydse grænsen. Før du rejser er det en god idé at tage et billede af dit pas, kørekort, forsikringspapirer og andre vigtige ting. Mail dem til dig selv eller andre medrejsende, så I altid har vigtige dokumenter, selv hvis I mister dem undervejs.

Valuta og prisniveau: I Frankrig betaler man med euro. Prisniveauet er nogenlunde det samme som i Danmark, omend lidt billigere. Du kan stort set betale med dit Visa-kort alle steder, og ellers findes der masser af hæveautomater i Frankrig (dog er der som regel et gebyr for at hæve penge i udlandet). Bemærk, at det er en god idé at have kontanter med, hvis I skal på det lokale marked.

Rejser du alene med en mindreårig? Måske fordi du er skilt eller har medbragt dit barns kæreste eller ven på ferien? Så skal du kunne fremvise dokumentation på, at du har tilladelse fra alle barnets forældre - dette kan ordnes med en samtykkeerklæring - læs mere om emnet her.

På ferie med kæledyr: Frankrig er et hundevenligt land, men ikke alle hunde er lovlige. Hvis du tager din hund eller kat med til Frankrig, skal du have et EU-kæledyrspas med fra dyrlægen. Hunde og katte skal være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før afrejse. Den obligatoriske chip skal indsættes før rabies vaccinen (kan være samme dag). Fordi rabies vaccinen kun kan gives til hunde og katte, der er ældre end 12 uger, må hundehvalpe og killinger under 15 uger ikke medbringes til Frankrig.

Når du skal ud at spise eller handle

Drikkevand: Det er generelt sikkert at drikke vand fra hane i Frankrig. Hvis en vandhane er markeret med Eau non potable (ingen drikkevand), bør man drikke kildevand fra flaske, som kan købes billigt i et af de store supermarkeder.

Bagere og slagtere: I Frankrig åbner disse som regel mellem 07:00 og 08:00. De fleste butikker holder lukket nogle timer omkring frokosttid og åbner så igen indtil ca. kl. 19. De fleste bagere/brødbutikker har også åbent om søndagen, men mange butikker holder til gengæld lukket om mandagen. 

De store supermarkeder: Er åbne hver dag, hele dagen og ofte indtil sent om aftenen. De store supermarkeder som Leclerc, Auchan, Intermarché og Carrefour findes ofte lige uden for byerne. Foruden mad, findes der også alverdens andre ting fra bøger til vaskemaskiner. Sortimentet i disse supermarkeder er kæmpe, og stort set alle supermarkederne har en slagterafdeling, osteafdeling og fiskeafdeling - alt sammen så lækkert! 

Priserne i Frankrig er en lille smule billigere end i Danmark, men det kommer selvfølgelig an på, hvad man køber. Medicin og cigaretter kan ikke købes i supermarkeder i Frankrig. Dog finder du ofte et apotek ved siden af de store supermarkeder.

Spis ude og restauranter: På campingpladsens restaurant kan I få en hyggelig aften sammen, hvor kan I spise tidligt, ligesom hjemme i Danmark. Vær dog opmærksom på, at hvis I vil spise ude på en restaurant uden for campingpladsen, vil der ofte ikke være nogen før efter kl. 19. 

Det er billigere at spise ude i Frankrig end i Danmark - du kan måske få en simpel 3-retters menu for ca. 15€ (112 kr.). Husk at tjekke regningen eller menuen for, om der står Service compris, hvilket betyder, at drikkepenge allerede er inkluderet i priserne. I Frankrig er det ikke normalt at splitte regningen op, hvis I spiser flere familier sammen. Derfor skal én person betale det fulde beløb i restauranten, og så kan I opdele det samlede beløb senere.

Bekymringsfri ferie

Det franske sundhedssystem: Som turist i Frankrig har du adgang til et af verdens bedste sundhedssystemer. Det Blå Sygesikringskort giver dig adgang til nødvendig behandling i tilfælde af sygdom eller ulykke, mens du befinder dig i Frankrig på midlertidig basis. Dog anbefaler vi altid, at du tegner din egen private rejseforsikring, der også inkluderer hjemtransport, hvis uheldet er ude. Er uheldet ude, så tag altid fat i dit forsikringsselskab med det samme.

Apoteket: På fransk hedder et apotek pharmacie og tilbyder alle mulige former for medicin og hygiejneprodukter, hvor mindre helbredsproblemer kan behandles. Akut lægehjælp fås på hospitaler, og ved nødsituationer kan du ringe 112. De franske læger holder sig som regel ikke tilbage, når der skal udskrives medicin.

Seværdigheder i Languedoc-Roussillon

Bemærk: Oplysningerne på denne side er omhyggeligt sammensat. Vi påtager os dog intet ansvar for ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger. De links, vi bruger til andre hjemmesider, er kun til informationsformål. Disse hjemmesider bliver ikke vedligeholdt, overvåget eller godkendt af os. Som rejsende er du ansvarlig for at have de rigtige dokumenter til din ferie. Vi anbefaler, at du tjekker de seneste oplysninger hos de relevante myndigheder lige før din ferie. Vi ønsker dig en rigtig god tur!

Canal du Midi

Canal du Midi

Canal du Midi forbinder byen Toulouse med Middelhavet. Langs kanalen finder du flere landsbyer, men også smukke landskaber og vinmarker. Udforsk kanalen med båd, kano eller via den tilstødende cykelsti.

La Grande-Motte

La Grande-Motte

La Grande-Motte er en moderne badeby ved Middelhavskysten, kendt for sine ikoniske pyramideformede bygninger og brede sandstrande. Byen byder på en livlig marina, gode restauranter og masser af vandsportsaktiviteter.

Grotte des Demoiselles

Grotte des Demoiselles

Oplev den underjordiske verden af Grotte des Demoiselles. Beundre drypstensformationerne, drypstenene og stalagmitterne. Det største rum i hulen, den såkaldte katedral, er imponerende. "Katedralen" er 120 meter lang, 80 meter bred og 50 meter høj.

Carcassonne

Carcassonne

Du bør ikke gå glip af et besøg i den verdensberømte by Carcassonne. Denne middelalderlige fæstningsby er den største fuldt befæstede by i Europa. Byen med dens smalle gader kan frit besøges, men der kræves billetter til slottet.

Montpellier

Montpellier

Den mest fashionable by i Languedoc-Roussillon. Besøg de hyggelige restauranter, de mange butikker eller gå på en af de trendy barer i studenterbyen. Leder du efter kultur og historie? Tjek Cathédrale Saint-Pierre de Montpellier eller besøg Musée Fabre.

Vinmarker

Vinmarker

Languedoc-Roussillon betragtes som den største vinregion i Frankrig og er kendt for sin rige vintradition. Besøg en af de mange vinmarker, mød passionerede vinbønder og nyd smagsprøver i smukke landskaber med bølgende vinmarker og charmerende vingårde.

Safaripark Sigean

Safaripark Sigean

Réserve Africaine de Sigean ligger mellem Narbonne og Perpignan. Tag på safari i egen bil rundt i de store områder, hvor dyrene kan komme tæt på bilen. Efter bilsafarien kan en stor del af parken beundres til fods.

Aqualand

Aqualand

Et besøg i et vandland er altid en velkommen aktivitet for store og små. Aqualand har flere lokationer i Languedoc-Roussillon, Cap d'Agde, Port Leucate og Saint Cyprien. Nyd de mange rutsjebaner og forskellige swimmingpools.

Gorges du Tarn

Gorges du Tarn

Gorges du Tarn er en spektakulær kløft i det sydlige Frankrig, skabt af floden Tarn gennem kalkstensklipper. Området byder på dramatiske landskaber, krystalklart vand og perfekte muligheder for vandreture, kajaksejlads og klatring.